Ingen håndholdte til hjemmehjælperne

Efter syv måneders pilotprojekt dropper Høje-Taastrup Kommune sine planer om at udstyre alle hjemmehjælpere med en håndholdt computer. Kommunen vil hellere bruge de 2,5 millioner kroner, som projektet vil koste om året, på at bibeholde den tætte personlige kontakt med de syge og gamle.

Efter syv måneders pilotprojekt har Høje-Taastrup Kommune vest for København lagt sine hjemmehjælperes håndholdte computere i graven.

Kommunens byråd har sagt nej til at gå videre med pilotprojektet, hvor 18 hjemmehjælpere og sygeplejersker på forsøgsbasis i efteråret blev udstyret med hver deres lommecomputer, når de skulle på besøg hos kommunens syge og gamle.

Med beslutningen mister hjemmesygeplejerskerne dermed muligheden for blandt andet at kunne indhente medicin-oplysninger, forny recepter og få kontakt til lægerne ad elektronisk vej gennem de små apparater.

- Vi har simpelthen ikke råd til at købe systemet, og vi må jo ikke sætte skatten op. Vi ville kun kunne finde penge til projektet ved at spare på personalet, siger byrådsmedlem Flemming Ø. Larsen (S) til Computerworld Online.

Personlig kontakt vigtigere

Trods et udbredt ønske fra hjemmehjælpere om at gå videre med forsøget har Socialdemokraterne - der har absolut flertal i kommunens byråd - derfor besluttet at droppe de håndholdte planer.

- Vi mener, at de ældre har mere brug for den personlige kontakt end for ny teknologi. Vi vil ikke have de håndholdte, hvis det går ud over personalet, siger Flemming Ø. Larsen.

Leverandøren Accenture stillede systemet til rådighed for Høje-Taastrup Kommune kvit og frit i prøveperioden, der har varet fra juli til december sidste år.

Prisen for systemet efter prøveperioden lød på 9,3 millioner kroner over en fireårig periode.

Pengene skulle dække leveringen af 150 håndholdte computere til alle kommunens 'udkørende' hjemmehjælpere og sygeplejesker samt konsulentbistand og samkøring med kommunens Care-sundhedssystem, som Rambøll leverer.

Svært at vurdere potentialet

I prøveperioden har de håndholdte computere ikke været integreret med Care-systemet, der indeholder køreplaner, sygejournaler og andre oplysninger, der er centrale for hjemmehjælpernes arbejde.

I stedet har de håndholdte i prøveperioden kørt som isolerede enheder uden kontakt til resten af kommunens sundhedssystem.

- Og derfor er det svært at vurdere, hvor stort potentiale der egentlig er i de håndholdte computere. Det fulde potentiale vil vi først se, når de håndholdte bliver integreret med Care-systemet. Vores evaluering viser dog, at alle har været glade for ordningen. Det hjælper bare ikke meget, når pengene ikke er der, siger Mette Birk Berger, stedfortrædende chef for omsorgsafdelingen i Høje-Taastrup Kommune.

Kommunen har dog ikke endegyldigt droppet sine planer om at udstyre sine 150 hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker med en håndholdt computere og forventer, at der på sigt vil komme en mobilløsning til hjemmehjælpere og hjemmesygeplejesker i en eller anden form.

- Vi er i øjeblikket i kontakt med flere andre leverandører. Der er mange udbydere, som gerne vil i dialog med os, siger byrådsmedlem Flemming Ø. Larsen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network