- Hvem er din største helt?
- Der er jo mange typer af helte. Det er så svært med helte i dag, hvor der er mange pragmatikere. Men skal jeg nævne én, som også er nulevende, må det blive Nelson Mandela. Han har evnet at gå ind militant mod undertrykkelsen og har siddet i fængsel i næsten 30 år, hvorefter han kom ud med vilje til forsoning og med en tro på mennesket. Han har haft evnen til at inspirere og har været villig til at gå ind i en forsoningsproces. Det synes jeg er fantastisk.
På IT-området ser jeg en helt i Richard Stallman, som har skabt ideen "free software", der har ført til open source-begrebet. Han har været med til at skabe en stor del af de gratis-programmer, der driver open source-bevægelsen, og er en fantastisk tænker. Han er en vanskelig nørd at være i nærheden af, men hans tanker er geniale og vil komme til at ændre den IT-verden, som vi kender til. Han har med sine tanker, der jo altså ligger til grund for open source-bevægelsen, sået kimen til nogle meget kraftige ændringer i den måde, IT bliver lavet og organiseret på.
- Hvad har været ugens vigtigste opgave for dig?
- Det har været den kampagne, som vi har ført mod lov L218, som i øjeblikket bliver behandlet i Folketinget. Det er den lov, som vi kalder overvågningsloven, og som giver mulighed for, at politiet i langt større udstrækning kan overvåge, hvad der sker inde på folks pc'er gennem såkaldt dataaflæsning. I den forbindelse har vi jo i Prosa etableret et website, der hedder 1984.dk, hvor vi kommer med gode råd til privatpersoner og andre, som har lyst til at beskytte sig mod angreb via internettet.
Vi mener, at det er meget vigtigt, at internettet bliver ved med at være et sikkert og frit sted. Der er ikke brug for flere, som professionelt prøver at udnytte internettet til at angribe og snage. Og vi er dybt bekymrede for, at de tiltag, der er i den nye L218-lov, vil køre den modsatte vej. Senere i dag (torsdag. red) skal jeg mødes med Folketingets Retsudvalg, hvor jeg skal fortælle om vores bekymring, og kampagnen mod overvågningsloven har klart været det, der har taget mest tid i løbet af ugen.
- Hvad laver du, når du ikke arbejder?
- Jeg spiller bridge. Jeg er medlem af en bridgeklub, hvor jeg i vintersæsonen spiller bridge fire timer hver mandag aften. Jeg er også meget interesseret i at rejse. Jeg var i Venedig i marts og i Egypten i februar for at se på antikke minder. Jeg er historisk interesseret og læser meget om historiske emner og rejser også en del for at se historiske ting. Så man kan sige, at historie, rejser og bridge er de tre ting, der interesserer mig mest - foruden selvfølgelig mine børn og min kæreste.
- Hvilket job har du om 10 år?
- Jeg tror, at jeg er i IT-branchen igen. Der er ikke tradition for, at man er formand for Prosa i mere end tre til seks år. Og det passer mig egentlig meget godt. Jeg håber meget, at jeg arbejder med IT igen - og gerne som systemarkitekten, der slår store streger for de overordnede principper og designet bag løsningen. Det er dét, der interesserer mig. Systemarkitektur og principperne for systemudformning og design er jo ret stabile størrelser, og mange af de overordnede principper for, hvordan man skruer et godt, gedigent og vedligeholdelsesvenligt system sammen har ikke ændret sig i mange år. Vi har med tiden fået en lidt skarpere optik på, hvordan det skal fungere, men basalt er det det samme. Det er anderledes med den underliggende teknologi - altså selve programmeringen - der har ændret sig meget.
- Hvad mener du om udtrykket 'din egen lykkes smed'?
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Peter Ussings computer: |
- For mig handler det om, hvad man får ud af tilværelsen. Det handler meget om, hvad man selv tør og er indstillet på at gå i gang med. Og det gælder på alle niveauer. Det gælder om at sige: Jeg tør noget! Om at have modet til at prøve noget nyt. Det kan være at rykke familien op rejse til udlandet for at arbejde, at skifte job eller for eksempel at turde stille op til kampvalg om formandsposten her i foreningen. Og på den måde være sin egen lykkes smed. Det har for mig noget at gøre med at være villig til selv at skabe og tage de chancer, der kommer i ens liv. Den amerikanske sangskriver Tom Learer har i forteksten på en af sine plader sagt "Livet er som en retssag. Du får det ud af det, som du putter ind i det". Og det tror jeg på. Man skal ville noget med livet for at få noget ud af det.
Men hvis udtrykket tænkes snævert i den forstand, at det for os alle sammen bare gælder om at hytte sig selv, så tror jeg, at det er meget forkert. I et samfund som det danske er vi på godt og ondt meget afhængige af hinanden og det fællesskab, som vi lever i.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Tjah. (Lang pause). Det er godt nok et svært spørgsmål. (Pause). Mjah. Jeg synes jo ikke, at genstande betyder så meget for mig generelt. (Lang pause). Må jeg passe på det spørgsmål? (Lang pause). Nej, mit svar må blive, at genstande har haft relativt lille betydning i mit liv, og at jeg generelt tillægger dem meget lille betydning.
- Hvem har du sidst skrevet en mail til?
- Det var til Jesper Svarre, som er vores webmaster på 1984.dk. Jeg skrev lidt om, hvordan vi kan få flere kræfter overført til sitet. Der har været en fantastisk reaktion på 1984.dk. Den første dag havde vi vel 6.000 unikke brugere inde og omkring 70.000 hits. Det er rigtigt stort, og vi får mange flere hits, end vi havde regnet med. Mange mennesker har skrevet ind med både konkrete forslag og input og med tilbud om at hjælpe os. Vi har fået henvendelser fra både IT-folk, advokater og andre, der er bekymrede for samfundets udvikling. Og da Jesper også laver andet end 1984.dk hos Prosa, har jeg prøvet at se, om vi kunne få ham frigjort fra nogle af hans andre opgaver, så han kunne bruge nogle flere kræfter på sitet. Det er jo sådan med websites, at de hurtigt mister aktualiteten, hvis ikke man er hurtig og sørger for at følge med.
- Hvad er den største opfindelse mennesket har gjort i din tid?
- Jeg tror, at mikroprocessoren på mange måder er min tids største opfindelse. Den har skabt basis for internet-revolutionen og for den digitale udvikling, der på mange forskellige måder er ved at reformere og transformere vores samfund. Før man havde mikroprocessoren, var man jo afhængig af computere bygget af individuelle transistorer og lignende, og det ville simpelthen ikke have været muligt at udbrede computeren så meget, som det er sket, hvis ikke mikroprocessoren var blevet opfundet.
- Hvad kan gøre dig ked af det på dit job?
- Hvis mennesker ikke kan finde ud af det sammen og egentlig burde kunne det, og hvis vi ikke gør det så godt, som vi burde gøre. Det gør mig også ked af det, hvis kolleger eller folk, jeg stoler på, ikke helt leverer den vare, som jeg havde håbet på. Sådan noget synes jeg er trist på mange måder. Jeg prøver dog altid at undgå at blive vred, for det hjælper aldrig noget.
- På en skala fra 0 til 10, hvor meget ved du så egentlig om IT?
- Hvis vi taler om bredde, er jeg højt oppe og nok på en otte-ni stykker. Jeg tror, at jeg som systemarkitekt er anerkendt for at have en meget bred viden de steder, hvor jeg har været, Der er selvfølgelig mange mennesker, der ved mere end mig, men jeg ved mere end de fleste i bredden om IT. Men sådan en viden i bredden kommer jo på bekostning af en viden i dybden, og min dybdegående viden på enkeltområder er nok ikke til mere end en tre-fire stykker. Den var meget større, da jeg var programmør og systemplanlægger. Det er sådan, at man ikke kan vælge både bredde og dybde, selv om der for mig er undtagelser med nogle ældre systemer, som jeg engang arbejdede intensivt med, og som jeg stadig har dybdegående viden om og formentlig stadig kunne komme ind i. Det er for eksempel VMS-operativsystemet og programmeringssproget Cobol.
