2500 ansatte fyret per sms

Det britiske selskab The Accident Group har fyret flere tusinde medarbejdere via sms. Selskabet er gået i betalingsstandsning, og ledelsen kunne ikke overskue at fyre 2500 medarbejdere ansigt til ansigt. Selskabets ejer, rigmanden Mark Langford, er chokeret.

Efter sms-teknologien er blevet udbredt har mangen en kærlighedsaffære fundet sin afslutning via en kortfattet tekstbesked på maksimalt 160 tegn inklusive mellemrum.

Det er straks mere usædvanligt, at en kriseramt virksomhed afskediger flere tusinde medarbejdere ved at sende dem en standard-sms.

Men det er, hvad britiske The Accident Group har gjort.

Undskyld undskyld undskyld

Selskabet er netop gået i betalingsstandsning og sendte i weekenden en standard-sms til sine 2500 medarbejdere.

- Jeg undskylder denne fremgangsmåde. Jeg ville have foretrukket at dette blev gjort ansigt til ansigt, men det tillader tiden ikke, hed det i sms-beskeden.

De 2500 medarbejdere blev dernæst bedt om at ringe til et bestemt telefonnummer.

Her blev de mødt med en forudindtalt båndbesked, hvor Michael Horrocks fra PriceWaterhouseCoopers, der er blevet sat til at administrere selskabet, sagde, at alle, der fortsat var ønsket som medarbejdere i firmaet, ville få direkte besked i løbet af dagen.

Resten kan betragte sig som afskedigede, lød beskeden.

Beklager, ingen løn

På den båndede besked blev medarbejderne desuden bedt om at aflevere nøgler og eventuelle firmabiler, ligesom de fik at vide, at der ikke var penge i kassen til at udbetale løn for maj.

Meddelelsen fik en række medarbejdere til at opsøge deres gamle arbejdsplads, hvor de plyndrede og stjal computere og andre værdifulde genstande for at kompensere for den manglende løn.

The Accident Group har specialiseret sig i behandling af erstatningssager med personlige skader. Selskabet er netop gået i betalingsstandsning.

Det er før set, at medarbejdere er blevet fyret per sms, men det er aldrig før set, at så mange medarbejdere er blevet afskediget i en så stor massefyring per sms.

De engelske fagforbund er i oprør over metoden og fastslår, at alvorlige begivenheder som fyringer altid bør ordnes ansigt til ansigt.

The Accident Group ejes af mangemillionæren Mark Langford, der er chokeret over fremgangsmåden, som han bedyrer, at han ikke kendte til.

- Men i sidste ende er ansvaret naturligvis mit. Jeg ejer jo selskabet, siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S