Nokias mobilsalg skuffer

Nokia nedjusterede tirsdag forventningerne til salget for andet kvartal. Sløv økonomisk vækst, valutaudsving og udbruddet af SARS-sygdommen bremser salget af mobiltelefoner. I netværksdivisionen er der udsigt til store tab.

Verdens største producent af mobiltelefoner, finske Nokia, valgte tirsdag at nedjustere sine forventninger til salget i andet kvartal.

Baseret på tallene for april og maj tror Nokia ikke længere på en vækst i mobiltelefon-forretningen på mellem fire og 12 procent som lovet hidtil.

Nu er forventningerne til væksten, at den bliver over nul men muligvis under fire procent - og i hvert fald ikke ret meget over, fremgår det af en midtvejs-meddelelse fra koncernen.

Salget afspejler den generelle økonomiske afmatning i Europa og USA, valutaudsving og udbruddet af lungesygdommen SARS, der har påvirket forbrugerne, især på mega-markedet Kina.

Tjener gode penge

Nokia er dog langt fra i krise. Indtjeningsmarginen på mobiltelefoner er fortsat så høj, at Nokia ikke finder anledning til at reducere forventningerne til bundlinjen for andet kvartal.

Markedsandelen på mobiltelefoner ventes også at være højere i andet kvartal end i første kvartal.

I netværksdivisionen, Nokia Networks, forventer Nokia nu at salget falder op til fem procent sammenlignet med andet kvartal sidste år.

Teleselskaberne på alle væsentlige markeder skærer i deres investeringer, og netværksdivisionens driftsresultat for kvartalet ventes at ende tæt på et rundt nul, når udgifter til omstruktureringer på op til tre milliarder kroner er holdt ude.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S