Orange Danmark holdt uden for partnerjagt

Direktøren for Orange i Danmark er slet ikke med til at jage den nye partner, som selskabet skal finde. Han mener, at han driver en succesfuld forretning.

Direktøren for Orange i Danmark, Richard Moat, har intet at gøre med den partnerjagt, som selskabet har indledt.

Koncernchefen for den fransk kontrollerede Orange Gruppen, Solomon Trujillo, sagde ellers, at selskabet ville finde partnere på de mobilmarkeder, hvor det ikke er størst, næststørst eller har en markedsandel på 20 procent.

Det er ikke tilfældet i Danmark.

- Mit job er at gøre denne virksomhed til en succes. Hvis der er diskussioner om andet, så er det ikke mit job, konstaterer Richard Moat.

- Jeg skal nå vores finansielle mål. Det er de samme, som jeg satte, da jeg tiltrådte som direktør i Danmark. De mål er vi godt på vej til at indfri, tilføjer han.

Richard Moat henviser til, at Orange i Danmark og alle andre lande skal have driftsoverskud for afskrivninger, også på goodwill, næste år.

Oranges direktør i Danmark, Richard Moat, koncentrerer sig om at nå sine mål i Danmark. Partnerskaber lader han andre i koncernen om.
Kender ikke til jagt
Over for Computerworld Online hævder Richard Moat, at han ikke kender til den partnerjagt, som Orange har indledt i Danmark.

Direktøren for Oranges internationale forretning, Michael Latimer, vil ikke kommentere situationen over for Computerworld Online. Han er ellers den stærke mand i bestyrelsen for det danske selskab.

Formanden for bestyrelsen for det danske selskab, Philippe McAllister, var tirsdag formiddag ikke umiddelbart tilgængelig for en kommentar.

Næstformanden i bestyrelsen, Erik Elsborg, repræsenterer som tidligere ledende medarbejder i Banestyrelsen den danske stat, som med ti procent af aktierne er den næststørste aktionær i Orange.

Erik Elsborg havde ikke hørt om Oranges udmelding om partnerskaber, da Computerworld Online fangede ham, men virkede ikke synderligt overrasket.

- Det har jeg ikke noget syn på lige nu og her, var hans eneste kommentar.

Erik Elsborg henviste desuden til kontorchef Peter Brixen, Finansministeriet, der ikke er at træffe tirsdag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S