Cybercity klar med turbo-ADSL

Cybercity satser på erhvervslivet, når selskabet i dag begynder at tilbyde ADSL-forbindelser med hastigheder op til 8 megabit per sekund, fire gange den hidtidige tophastighed. Privatkunder må nøjes med den hurtige hastighed i en uge ad gangen, med mindre de er villige til at betale flere tusinde kroner om måneden.

De danske bredbåndsforbindelser får en turbo-lader monteret, når Cybercity fra i dag begynder at tilbyde ADSL-forbindelser, der kan dowloade data med en hastighed på otte megabit per sekund. Det er fire gange hurtigere end de hurtigste ADSL-linier hidtil har kunnet præstere.

De nye, høje hastigheder skyldes, at TDC netop har fjernet den grænse på to megabit i sekundet, som hidtil har været nødvendig for at undgå for meget støj på kobbernettet.

Ikke alle Cybercitys kunder kan dog få glæde af de nye hastigheder, som kun tilbydes på centraler, hvor Cybercity har eget udstyr. De kunder, som har tilsluttet TDC's udstyr på centraler, må indtil videre nøjes med to megabit per sekund.

Priserne for erhvervskunder begynder ved 1520 kroner om måneden for en forbindelse med fire Mbit/s og slutter ved 3040 kroner for otte megabit. Begge priser er eksklusive moms.

Også den hastighed, man kan sende data med, får et hak op. Upload-hastigheden er således 768 kilobit per sekund, og det er 50 procent mere end den hidtidige maksimale upload-hastighed på 512 kilobit per sekund.

Cybercity vurderer, at priserne for de nye båndbredder er for høje til selskabets privatkunder, der fortsat højest kan få en to megabit-forbindelse. Cybercity siger dog samtidig, at der ikke er noget til hinder for, at private kunder vælger et erhvervsabonnement.

Til privatkunderne tilbyder Cybercity i stedet produktet MegaBoost, hvor kunden i en periode på én, tre eller syv dage kan opgradere til en download-hastighed på mellem fire og otte megabit per sekund. Her begynder prisen ved 65 kroner for et enkelt MegaBoost.

Cybercitys administrerende direktør, Henrik Clausen, har tidligere sagt til Computerworld Online, at han ikke regner med den store efterspørgsel efter de nye båndbredder. Af samme grund har TDC foreløbig valgt kun at tilbyde to megabit-forbindelser til sine kunder.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S