Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset

I en opsigtsvækkende mail til CSC's danske topchef, Carsten Lind, beskylder topembedsmand selskabet for bevidst at have ført kunden bag lyset.

Artikel top billede

I en sjældent set mail-udveksling mellem topledere beskylder Skat sin leverandør, CSC, for bevidst tilsløring af sandheden.

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg kun kan opfatte det hidtidige forløb som et bevidst forsøg på at kaste slør over den reelle situation i projektet," skriver koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen fra Skat i en mail til CSC Danmarks administrerende direktør, Carsten Lind.

Mailen fra Skats direktionsmedlem er sendt den 24. august 2011.
 
Et dramatisk tidspunkt, da it-projektet egentlig skulle være gået i luften få måneder senere - nærmere bestemt den 31. oktober.

It-projektet drejer sig om en såkaldt debitor-motor til en værdi af omkring 200 millioner kroner. Et it-system, der lidt firkantet sagt skal gøre det lettere for Skat at kradse penge ind.

CSC: Vi kan nå det
Baggrunden for den voldsomme beskyldning fra Skat mod CSC er en tidligere mail sendt fra it-virksomheden.

I en mail den 14. august sender nordisk CSC-direktør med ansvar for public sector, Jens Schmidt, en meldning om, at selskabet er nået en "færdiggørelsesgrad" på 80 procent for nogle test.

"Selv om vi ikke som lovet nået at afslutte SIT testen pr. 1/8, er vi trods alt gået fra en færdiggørelsesgrad på ca. 40% til
80% slut juli," skriver han, og dermed er man altså godt på vej i mål inden for tidsrammen.

"Baseret på ovenstående fremdrift og aktioner gør, at vi mener, at vi kan færdiggøre og idriftsætte DMO så DMR kan tages i anvendelse ultimo oktober," skriver han til Skat.

Men blot lidt over en uge senere, den 23. august, må samme CSC-chef sende en chok-mail til Skat. Det viser sig, at it-selskabet er et helt andet sted i forløbet end først antaget.

"Det er med den dybeste beklagelse, at de tal vedrørende færdiggørelsesgrad af test, som vi tidligere har leveret til Skat ikke har været de relevante og dækkende i forhold til at vurdere graden af færdiggørelse af test (SIT test) med henblik på i fællesskab at vurdere idriftssættelse til oktober 2011," skriver CSC-chef Jens Schmidt.

Af en ny status-rapport fremgår det nemlig, at selskabet i juni havde gennemført nul procent af de planlagte systemintergrationstest, i juli 5,4 procent og i august foreløbig 11,5 procent.

CSC-chefen beklager de tidligere fremsendte tal.

"Jeg må jo erkende, at det synes at være åbent for fortolkning fra Skats side, hvordan det kan indtræffe, at CSC fremsender data til Skat, som er ukorrekte," skriver Jens Schmidt i mailen.

Efter modtagelsen af denne mail, hvor det altså står klart, at deadlinen for projektet vil blive sprængt, sender Skats koncerndirektør den hårde mail næste morgen med beskyldninger om bevidst sløring af projektet.

CSC: Ikke mod bedre vidende
Det selvom CSC-chefen i sin mail dagen forinden forsikrer Skat, at han "ikke har fremsendt informationer mod bedre vidende" og han har tænkt sig at "forfølge helt til bunds, hvordan de ukorrekte tal har kunnet finde vej gennem flere led i CSC". 

Resultatet er, at Skat den 31. august må udsende en pressemeddelelse om, at det nye digitale motorregistreingssystem udskydes på ubestemt tid.

Ifølge Skat skyldes dette, at CSC's betalingssystem "ikke ser ud til at kunne leveres i den nødvendige kvalitet af leverandøren CSC til den 31. oktober." 

Samtidig har Skat pudset et it-firma på CSC, der skal vurdere kvaliteten af CSC's arbejde.

Rapporten her fra forventes at foreligge først i november.

Dokumentation: Læs hele mailen fra Skats koncerndirektør her.

Læs også:
CSC: Hemmelige interne forhold skyld i Skat-fadæse.

Kode-bødler skal fælde dom over CSC-forsinkelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S