Analytiker: Lavprisselskaber vil lukke

Der er allerhøjest plads til to discount-mobilselskaber i Danmark, og derfor vil flere af de nuværende uddø. Sådan lyder det fra både Telmores direktør, Frank Rasmussen, og IDC's senioranalytiker, Mette Ahorlu, efter Smarttalk har besluttet igen at hæve prisen efter lang tids priskrig.

Tele2. Telmore. CBB Mobil. Smarttalk. Mixit.

Antallet af discount-mobilselskaber i Danmark kan i dag lige akkurat tælles på én hånd.

Hvis det står til IDC's senioranalytiker Mette Søeborg Ahorlu, vil det dog snart være nok med én finger til at tælle antallet af mobiloperatører, der satser på lave priser.

- Jeg er overbevist om, at der ikke er plads til så mange mobiloperatører, som vi har i dag, siger Mette Søeborg Ahorlu til Computerworld Online.

Kun plads til én operatør

Faktisk mener hun, at der kun er plads til én discount-operatør. Det behøver ikke være et selvstændigt selskab, men kan også være et lavpristilbud fra en operatør, der sælger normal mobiltelefoni, vurderer hun.

- Jeg tror ikke, at der findes så mange potentielle lavpriskunder, hvilket man også kan se af, at lavprisselskaberne i høj grad kaprer kunder fra hinanden, siger hun.

Hun får opbakning fra Frank Rasmussen, der er direktør for landets største discount-operatør, Telmore.

- I vores segment, lavprissegmentet, handler det kun om én ting, og det er volumen. Ingen kan få økonomien til at hænge sammen, med mindre de har volumen. Det er klart, at der er ikke plads til fire af Telmores slags i markedet. Der er måske knap nok plads til to, siger han til Computerworld Online.

Udmeldingerne kommer efter at Debitels discountsatsning, Smarttalk, har meldt ud, at prisen for at sende SMS-beskeder vil stige med godt en fjerdedel.

Smarttalks plan var ellers at vokse sig stor ved at tilbyde SMS-beskeder langt billigere end konkurrenterne.

- Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Smarttalk hæver priserne, for det er et problem at sælge en slagvare til under kostpris. Jo mere Smarttalk sælger, jo flere penge taber selskabet, siger Frank Rasmussen.

Smarttalks fungerende forretningsfører, Henrik Larsen, ønsker ikke at kommentere prisstigningen. Han siger til Computerworld Online, at Smarttalk først torsdag i næste uge vil offentliggøre planerne for fremtiden.

Priskrigen fortsætter

Frank Rasmussen afviser samtidig, at priskrigen er slut, fordi Smarttalk hæver priserne.

Ifølge ham tjener Telmore rigeligt med penge til, at der er plads til flere prisfald. Han mener dog ikke, at det samme gælder for konkurrenterne.

- Jeg tror, at der vil ske en konsolidering af markedet, så der vil falde tjenesteudbydere fra. Det er bare et tegn på, at konkurrencen virker. De selskaber, der ikke er effektive nok og ikke tilbyder den rigtige service og prissætning, må lukke, siger han.

Mette Søeborg Ahorlu tror ikke, at konsolideringen venter lige om hjørnet, men er sikker på, at den nok skal komme.

- Små lavprisselskaber har ikke så mange udgifter, så de kan måske godt hutle sig igennem et par år endnu. Men på et eller tidspunkt er der nogen, som ikke synes, det er sjovt længere, siger hun.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S