Verisign kan sagsøges af sex.com-ejer

En amerikansk dommer lægger vejen åben for, at sikkerhedsselskabet Verisign, storaktionær i danske Eurotrust, kan sagsøges for at have givet et af verdens mest attraktive domæner, sex.com, til en svindler.

Det kan komme til at koste den amerikanske IT-sikkerhedskoncern Verisign hundredvis af millioner af kroner, at en amerikansk appeldomstol har sagt god for sagsanlæg mod selskabet.

Tidligere retsinstanser har ellers afvist, at Gary Kremen, der oprindelige ejer af internetdomænet sex.com, kunne lægge sag an mod Verisign.

Gary Kremen registrerede et af verdens mest attraktive domænenavne tilbage i 1994. Året efter snød svindleren Stephen Cohen både ham og Network Solutions, som administrerer top level-domænerne, blandt andet .com.

Stephen Cohen, der lige var løsladt fra fængslet, forfalskede ifølge nyhedstjenesten Cnet en anmodning i Gary Kremens navn om at overføre domænet til sig selv. Network Solutions tjekkede ikke, om anmodningen var gyldig, men overførte domænet til svindleren.

Scorede kvart milliard

Ifølge Gary Kremens advokat lykkedes det Stephen Cohen at score godt en kvart milliard kroner på domænet.

Pengene stak han i lommen og flyttede til udlandet, og så kan den oprindelige ejer ikke bruge det til så meget, at en amerikansk domstol har dømt Stephen Cohen til at betale 430 millioner kroner i erstatning. Han har udlovet en dusør på 330.000 kroner på svindleren, men det har ikke ført til noget.

I stedet ønsker Gary Kremen at gå efter Verisign, som for to år siden købte 18 procent af aktierne i danske Eurotrust. Verisign købte i 2000 Network Solutions for aktier, der dengang havde en værdi af 158 milliarder kroner.

Efter amerikansk ret ville Gary Kremen også kunne sagsøge Verisign, hvis svindlen havde drejet sig om hans faste ejendom eller værdipapirer, og dommeren ser ingen forskel på, at der er tale om et domæne på internet.

Ifølge Cnet ventes Verisign at appellere beslutningen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks