I denne uge kan it-verdenen fejre mikroprocessorens 40-års fødselsdag.
Den første kommercielle mikroprocessor, Intel 4004, blev lanceret i november 1971, og indledte dermed den it-revolution, vi i dag fortsat nyder godt af hver eneste dag.
"Man kan næsten ikke overvurdere mikroprocessorens betydning," siger Brian Vinter, professor i eScience ved Niels Bohr Instituttet.
"Mikroprocessoren blev jo opfundet, fordi man opgav at lave komplicerede kredsløb. Man fandt ud af, at det var lettere at lave en programmerbar processor."
"Den totale frihedsgrad i en processor, der kan programmeres, har været nærmest omnipotent. Den er inde over alt - på godt og ondt," siger Brian Vinter, der blandt andet arbejder med supercomputere og grid computing.
Hvor længe holder Moores lov?
Historien om mikroprocessoren er også historien om den berømte Gordon Moores lov, der siger, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hvert andet år.
Det er den primære forklaring på, at mikroprocessorens hastighed i 1971 sammenlignet med i 2011 svarer til forskellen mellem en snegl, der kan klare fem meter på en time, og hurtigløberen Usain Bolt, der løber 100 meter på 9.58 sekunder.
"Grundlæggende kan Moores lov selvfølgelig ikke blive ved med at holde, men i den overskuelige fremtid siger Intel, at de stadig har styr på den i hvert fald frem til en 2017-18 stykker og sikkert også længere end det," forklarer Brian Vinter.
Det betyder imidlertid ikke, at processorerne vil blive hurtigere og hurtigere, hvis man måler i clockfrekvens.
"Vi holdt jo op med at få hurtigere processorer målt i clockfrekvens i 2004, men vi bliver ved med at få flere og flere transistorer på. Det er det, vi dataloger eller computerarkitekter står over for; Hvad skal vi gøre med alle de transistorer?"
Sådan ser fremtidens processor ud
Brian Vinter fortæller, at trenden i øjeblikket går i retning af såkaldte many-core processorer, der skal erstatte de multi-core processorer, der anvendes i dag.
Men idéen om at lave processorer med tusinder af kerner er ikke uproblematisk.
"Det er lidt et udtryk for, at vi ikke har nogen god fantasi. Vi kan simpelthen ikke komme på bedre løsninger end bare at putte mere af det samme i," forklarer Brian Vinter.
"Det helt store problem er, at vi ikke engang kan hive data ind til en almindelig CPU hurtigt nok, så det at få tusinder af kerner på er ikke nemmere."
Hukommelsen skal integreres
"Derfor forsøger folk at putte hukommelsen ind på chippen eller oven på chippen, så man minimerer afstanden fra regneenheden til lagerenheden. Det er nok den vej, det kommer til at gå," forklarer Brian Vinter.
Han tilføjer, at hardware-designet som bekendt kun er en del af løsningen - softwaren skal også skrives, så den rent faktisk udnytter arkitekturen.
Brian Vinter tør ikke spå om, hvordan mikroprocessoren ser ud om endnu 40 år, men peger alligevel på flere tendenser, man allerede kan se nu.
"I hvert fald kan vi jo sige, at Moores lov vil være død om 40 år. Der vil vi have ramt kanten for, hvor små tingene kan blive."
"Jeg synes nok, at det er lidt useriøst at spå om, hvordan tingene ser ud om 40 år, men vi ved jo, hvad kandidaterne er; Det er optisk analoge computere og kvante-computere - det er de to, vi kender lige nu," siger Brian Vinter.
"Så må vi se, om en eller begge kan lykkes - og hvilken model, der viser sig at være den bedste," lyder det fra professoren fra Niels Bohr Instituttet.
