Bertelsmann sælger ud af online-butik

Tyske Bertelsmann fortsætter udsalget af sine internet-aktiviteter og skiller sig af med sin tredjedel af aktierne i online-delen af USA's største boghandler, Barnes & Noble.

Så er der ved at være slukket for alle onlineaktiviteter i den tyske boghandler Bertelsmann, ud over selskabets egen internetbutik Bol.com.

Bertelsmann sælger nu sine 37 procent af aktierne i online-delen af USA's største boghandler, Barnes & Noble.

Køberen er Barnes & Noble selv, som dermed kommer op på at eje 75 procent af sin egen onlineforretning. Resten af aktierne handles frit på børsen i USA.

Barnes & Noble betaler en relativt god pris for den tidligere tyske partners aktier, knap 1,1 milliarder kroner. Det er 37 procent over børskursen, inden handlen blev offentliggjort.

Alligevel er der ingen tvivl om, at Bertelsmann har brændt nallerne på sit amerikanske bogeventyr. Bertelsmann betalte godt 1,3 milliarder kroner for sin andel af Barnes&Noble.com i 1998 og har investeret i selskabet lige siden.

Til gengæld viser handlen, at Barnes & Noble stadig ser sig selv som en udfordrer til verdens største onlinebutik, boghandleren Amazon.com.

Bertelsmann havde tidligere ambitioner om at blive et af verdens største selskaber på internet. Tyskerne købte således fildelingstjenesten Napster, men det kom der ikke andet end sagsanlæg ud af. Også den svenske boghandler-pionær Bokus blev slugt, og Bertelsmann drev en overgang Bokus-forretningen i Danmark som en del af Bol.com. I dag er den danske del af online-boghandlen dog lukket.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S