Dell skifter dansk direktør efter et halvt år

Carsten Hasselbalch blev kun seks måneder på posten som direktør for verdens største pc-producent, Dell, i Danmark. Så lokkede et job ham til det større svenske marked, og fransk-canadieren Guy Auger tager over.

Dell har igen fået ny direktør i Danmark. Carsten Hasselbalch som overtog, da Ole Konnerup blev fyret i januar, har forladt stolen for at blive direktør for det svenske Dell-selskab.

I stedet tager fransk-canadieren Guy Auger plads i den danske direktørstol. Han kommer fra posten som ansvarlig for at udvikle salget i en række europæiske lande, herunder Danmark.

Carsten Hasselbalch finder det ikke selv optimalt at forlade direktørstolen efter et halvt år. Han mener, at minimum et år på posten havde været bedre, men tilbuddet fra Sverige lokkede. Dells forretning i Sverige er nemlig to en halv gang så stor som i Danmark.

- Og så kan jeg godt lide Stockholm, konstaterer Carsten Hasselbalch, som arbejdede i den svenske hovedstad fra 1992 til 1995.

Dells nye direktør i Sverige har en lang karriere i pc-firmaet bag sig. Han stod i spidsen for Dells nordiske call center, som blev splittet op og lagt ud til de enkelte lande i den organisationsændring, der kostede Ole Konnerup jobbet.

Carsten Hasselbalch er ikke nervøs for den danske organisation, selv om han forlader den så hurtigt. Han påpeger, at lederne under den administrerende direktør borger for kontinuitet.

Carsten Hasselbalch betegner sig selv om salgs- og marketingmand med stort S og stort M. De egenskaber får han brug for i Sverige, et af de markedet, hvor pc-salget er gået tilbage.

Guy Auger har været i Dell i seks år og trods sin afstamning boet i Europa i 13 år.

- Mit mål er at fortsætte den høje vækst i den danske forretning, siger han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse