Staten køber telefoni for 1,5 milliarder

Staten har forhandlet tele- og dataløsninger hjem for halvanden milliarder kroner i sit hidtil største udbud. Sonofon er den store vinder, men alle større teleselskaber har foden indenfor.

Efter det hidtil største offentlige udbud af teleydelser i Danmark har Slots- og Ejendomsstyrelsen sammen med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) indgået rammeaftaler til en værdi af halvanden milliarder kroner.

Sonofon er den store vinder, der over endnu en to-årig periode skal levere al fastnettelefoni til alle statens institutioner, herunder alle ministerier og større områder som forsvaret, politiet og Told & Skat.

Derudover er der indgået aftaler med en håndfuld andre selskaber, der omfatter Cybercity, Danske Telecom, DMdata, Orange, TDC, Tele2 og Telia.

Aftalerne sikrer den offentlige sektor besparelser på op til 15 procent på telefoni, internet og bredbåndsforbindelser.

- Den offentlige sektor er en markant storkunde, og det er helt naturligt, at man udnytter sit indkøbspotentiale til at opnå særdeles attraktive aftaler med leverandørerne, siger Søren Jakobsen, administrerende direktør for SKI.

Alle kan være med

Som noget nyt kan alle offentlige institutioner, også amter og kommuner, nyde godt af de kontrakter, som er forhandlet hjem til staten. Dermed sparer institutionerne ikke alene penge, men også tid på at gå i selvstændige udbud.

For at sikre størst mulig konkurrence mellem leverandørerne og drage fordel af deres forskellige specialer er aftalen opdelt i delaftaler. Dermed kan en myndighed udvælge netop de leverandører, som bedst opfylder kravene.

Da alle leverandører skal opfylde samme krav, betyder aftalerne desuden, at man som kommunal eller amtslig kunde kan vælge frit, og samtidig være sikker på, at tingene stadig fungerer.

De nye aftaler, der alle løber i to år og kan forlænges yderligere - træder i kraft fra 1. september.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Midtjylland

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S