Ny teknologiportal bygget på .NET-teknologi

De 10 såkaldte GTS-virksomheder er gået sammen om etablering af en fælles teknologiportal. Den nye portal er udviklet af Ementor med Microsoft .NET-teknologi, hvilket har reduceret udviklingsomkostningerne og øget udviklingshastigheden.

GTS-virksomhederne herhjemme er gået sammen om etablering af en fælles teknologiportal, som er udviklet med Microsofts .NET-teknologi.

Virksomhederne repræsenterer de ti mest forskningstunge institutter i Danmark og knytter 3.000 forskere og eksperter sammen fra forskellige forskningsgrene.

Portalen skal ud over at præsentere de seneste resultater fra GTS-virksomhederne også hjælpe andre med løsninger til specifikke tekniske eller forskningsmæssige problemer.

- Med teknologiportalen etablerer GTS-virksomhederne for første gang en fælles indgang til alle de teknologiske kompetencer, ydelser og kurser som vi tilbyder. Det har været afgørende for projektet at finde en teknisk løsning, der gjorde det muligt at realisere vores visioner i praksis. Når viden og informationer fra 10 meget forskellige GTS-virksomheder løbende skal præsenteres på portalen, skal det foregå smertefrit. Løsningen blev at åbne for en automatisk indholdsoverførsel til portalen ved hjælp af teknologierne XML Web Services og SOAP samt at integrere et workflow, der styrer den redaktionelle proces, siger direktør Henrik Morgen, GTS-nettet.

Open source

GTS-virksomhederne valgte en .NET-løsning fra Ementor i 2002, fordi GTS-nettet fandt tilbuddet attraktivt og afspejlede den decentrale struktur, som GTS-samarbejdet er et udtryk for. Men samtidig var Henrik Morgen også opmærksom på, at projektet byggede på ny teknologi og ringe adgang til kernekompetence.

- Men vi har konstateret, at Ementor har levet op til deres løfter om at ville uddanne konsulenter om nødvendigt, og de har da også haft folk i USA som følge af kontrakten med os, siger han.

I dag er han ikke i tvivl om, at GTS-virksomhederne har fået meget for pengene, og sammen med projektleder Kim Thaysen vurderer han, at udviklingsomkostningerne har været halvt så store som andre tilsvarende projekter. Den oprindelige udbudsramme var 1,2 millioner kroner til den tekniske løsning.

.NET-løsningen er dog forholdsvis dyr i løbende omkostninger. Henrik Morgen oplyser, at teknologiportalen lægger lige under 100.000 kroner om året i både licens- og hostingkontrakter.

En udgift som GTS kunne have reduceret betydeligt, hvis man havde valgt en open source løsning, men ifølge projektleder Kim Thaysen var en open source løsning heller ikke attraktiv.

- Et af de problemer, der var med open source var, at det simpelthen blev for dyrt, når man skulle videreudvikle eller skræddersy de eksisterende open source produkter, hvor .NET var lettere at stykke sammen til en samlet løsning, siger han.

Speed

Fordelen ved en .NET-implementering har ifølge Kim Thaysen været et større genbrug af kode, der har betydet, at rettelser har kunnet gennemføres hurtigere, og brugerønsker kunnet implementeres lettere.

- Med .NET har man kunnet dele komponenter op i små dele, hvilket har gjort det muligt at genbruge større dele af den bagvedliggende kode, og det har helt klart speeded udviklingsprocessen op, siger Kim Thaysen.

Men han understreger også, at GTS-virksomhederne inden udbuddet havde udarbejdet en omfattende kravsspecifikation, der gjorde det muligt at styre projektet med fast hånd.

GTS står for Godkendt Teknologisk Service og dækker et samarbejde mellem Bioteknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Institut for Fundamental Metrologi, Dansk Standard, Dansk Toksikologi Center, Delta Dansk Elektronik, Lys & Akustik, DHI - Institut for Vand og Miljø, Dk-Teknik Energi & Miljø, Force Technology og Teknologisk Institut.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S