Tirsdagens aviser om IT

Ombudsmand bøjer af i SMS-strid. Samsung vil indtage Danmark. Samsø Linien lukker for e-reservation. Teleselskaber satte filtre op. København sparer på udlicitering. Strid om IT-jobkort blusser op igen.

Ombudsmand bøjer af i sms-strid

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen kommer mobilselskaberne i møde i slagsmålet om de særligt dyre SMS-beskeder. Mobilselskaberne kan fremover sælge overtakseret indhold - for eksempel horoskoper - til en værdi af op til 30 kroner per SMS-besked, hvis blot forbrugeren kender betingelserne. Hagen Jørgensen truede i begyndelsen af året mobilselskaberne med politianmeldelser, fordi de tillod salg af ringetoner og andet via SMS-beskeder. (Børsen)

Samsung vil indtage Danmark

Verdens tredjestørste producent af mobiltelefoner, Samsung, vil frem i Danmark og vil opbygge en organisation, der i løbet af blot to år skal gøre det koreanske mærke til det tredjestørste i Norden. Som en spæd begyndelse tager to medarbejdere nu hul på et travlt efterår, der vil byde på forbrugerrettede reklamekampagner samt information til forhandlere og teleselskaber. (Børsen)

Samsø Linien lukker for e-reservation

Færgeselskabet Samsø Linien har lukket for reservationer via e-mail, fordi ordningen blev for populær. Linien har aldrig haft e-reservationerne automatiseret, og det har nu vist sig at tage længere tid at besvare e-mailene, end det tager at besvare telefonopkald. Linien er nu igang med at finde en automatisk løsning. (Børsen)

Teleselskaber satte filtre op
De store internetudbydere, TDC, Cybercity og Tele2, satte i al stilhed filtre op, der fra centralt hold fik sorteret ondartede mails med Sobig.F-ormen og Blaster. "Vi ønsker jo også at beskytte vores egne net. Hvis for mange brugere bliver smittet, får vi en masse trafik ind i nettet, og det giver en hård belastning", siger teknisk direktør i Cybercity, Jesper Hansen. (Børsen)

København sparer på udlicitering

Københavns Kommune har udliceret på livet løs i de seneste fem år, og gevinsterne har været betragtelige. Siden den første udlicitering er antallet af IT-folk i kommunen blevet reduceret til næsten det halve. Ifølge vicedirektør i kommunens økonomiforvaltning, Jimmy Kevin Pedersen, har kommunen fået billigere ydelser, bedre kvalitet og større sikkerhed. (Børsen)

Strid om IT-jobkort blusser op igen
Integrationsministeriet og arbejdsmarkedets parter vil igen drøfte muligheden for, at virksomheder påny vil kunne ansætte udenlandske IT-specialister uden at høre fagorganisationerne først Bertel Haarder tog ellers IT-området ud af jobkort-ordningen i begyndelsen af juli, men mener, at tiden nu er inde til at drøfte, om IT-specialister med særlige kompetencer igen skal have kortet, som giver arbejds- og opholdstilladelse. HK er modstander af forslaget, mens Dansk Industri er mere positivt stemt. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S