Iværksættere under pres

Antallet af venture-investeringer i den tidlige seedfase er fordoblet i forhold til årets første kvartal, selv om venture-kapitalisterne samlet set bruger færre penge. Formanden for Dansk Venture Kapital Forening, Lars Bruhn, tager det som tegn på, at prisen på nystartede virksomheder er faldet.

Danske virksomheder med kapitalbehov har fået det sværere.

En ny opgørelse fra Dansk Venture Kapital Forening i samarbejde med Vækstfonden viser, at der i Danmark blev investeret 400 millioner kroner i andet kvartal af 2003, eller hvad der svarer til et fald på 20 procent.

Til gengæld er antallet af investeringer i specielt den tidlige såkaldte seedfase, hvor nye produkter modnes og udvikles, steget fra knap tyve procent til over 50 procent.

Ifølge formanden for Dansk Venture Kapital Forening, Lars Bruhn, skyldes interessen for investeringer i seedfasen, at værdien af virksomhederne i denne fase er faldet.

- Prissætningen i den tidlige fase har tidligere ikke ændret sig, selv om Nasdaq har bevæget sig op og ned. Noget tyder på, at værdisætningen her i andet kvartal på nystartede virksomheder har været under pres, siger han.

Lars Bruhn mener, at iværksætterne har opgivet en høj prissætning for at få penge til at komme videre for.

- Det er et tegn på, at de nystartede virksomheder har været værdifastsat for højt. Og dem, der har prøvet at skaffe kapital, har til sidst besluttet sig til at få nogle penge ind og komme videre frem for at fastholde en høj værdisætning, siger han.

Det er ikke kun i seedfasen, at antallet af investeringer er steget. Det samlede antal investeringer i alle segmenter er steget med 13 procent i andet kvartal.

Samtidig er investeringsselskabernes levetid med en porteføljevirksomhed øget fra, mellem tre og fire år til mellem fem og syv år, oplyser Lars Bruhn.

- Den vigtigste forandring i markedet er, at man er blevet forsigtig med sin eksisterende portefølje, fordi det er blevet sværere at finde investorer. Det betyder, at mange ikke har investeret i nye firmaer i en længere periode. Ventureselskaberne har i stedet brugt kræfterne på den eksisterende portefølje for at sikre positivt cashflow og positiv drift, siger Lars Bruhn.

Han mener dog, at væksten i antallet af porteføljeselskaber er et udtryk for, at der er kommet styr på de tidligere investeringer, og ventureselskaberne derfor er åbne for nye projekter.

Den nye sammensætning af kapitaltilførslen gør det også sværere for virksomheder, der står og mangler kapital.

- Der er ikke tvivl om, at hvis man spørger i de virksomheder, der har behov for kapital, er der mange, der har en oplevelse af, at det er svært at finde investorer, siger Lars Bruhn.

I IT-Brancheforeningen peger direktør Jakob Lyngsø især på de problemer, som nystartede virksomheder har med ventureselskaberne.

- Der, hvor vi har et problem, er med de helt nystartede virksomheder. Der er ikke meget venturekapital til dem. Den kapital som venturekapitalselskaberne har, bliver brugt på lidt mere modne virksomheder, og der hvor virksomhederne er inde i forvejen, siger Jakob Lyngsø.

Han håber, at regeringens nye tiltag "Nye veje mellem forskning og erhverv ? fra tanke til faktura" kan bane vejen for nye etableringsformer for virksomheder og ideer, der går uden om det traditionelle investeringsmiljø.

Software er i 2. kvartal det største investeringsområde med 25 procent, fulgt af bioteknologi med 19 procent og kommunikation og netværksteknologi med 13 procent.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S