Tirsdagens aviser om IT

Kurator udleverer I-data-papirer. Sony fyrer 20.000. Underviser en kvart million. Intet bredbånd til de offentligt ansatte. Indhold vigtigt for 3G-selskaber. Kraftig vækst i mobilt datamarked. Skal mobilen betale licens? Kreditkorttyveri rammer London. Pine Tree prøver igen.

Kurator udleverer I-data-papirer

En række investorer i det krakkede IT-firma I-data har fået adgang til interne papirer. En undersøgelse af papirerne skal nu afsløre, om der skal rejse krav om erstatning over for ledelsen i I-data. Det er kurator John Jakobsen, der har besluttet at udlevere papirerne på begæring fra investorerne. John Jakobsen har tidligere afsløret, hvordan I-datas datterselskab Lasat Networks havde pumpet omsætningen op med 25 procent, og at I-data?s ledelse i februar 2002 undlod at orientere fondsbørsen om den akutte negative udvikling i I-data. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Sony fyrer 20.000

Den japanske elektronikvirksomhed Sony vil fyre mellem 15.000 og 20.000 af sine i alt 160.000 ansatte i løbet af de næste to år. Blandt andet skal produktion flyttes til lande med billigere arbejdskraft, og Sony vil nedlægge afdelingen for tv-produktion i Japan. Sony havde et underskud i første kvartal på næsten en milliard dollars. (Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende)

Underviser en kvart million

Den københavnske e-learnings-virksomhed IMS Learning har succes med et koncept om at bruge leg i den elektroniske indlæring. Virksomheden, der har Søren Sander (30) i spidsen, har flere store danske virksomheder blandt deres kunder. Det drejer sig om Novo Nordisk, Lundbeck, Danisco, TDC og H:S, men også udenlandske som Microsoft og den amerikanske flyfabrik Boeing. Virksomheden forventer i år at levere viden til 250.000 mennesker i mellem 30 og 40 lande. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Intet bredbånd til de offentligt ansatte

21 procent af de ansatte i det private erhvervsliv har betalt bredbånd, mens kun otte procent af de offentligt ansatte har samme gode. Det viser en ny undersøgelse, som LO har lavet på baggrund af svar fra 2000 lønmodtagere. (Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende)

Indhold vigtigt for 3G-selskaber

Hvis teleselskabet 3 skal have succes, skal det kunne levere interessant indhold til kunderne. Det mener ekspert i 3G-telefoni Jens Uggerhøj, der i flere år har fulgt udviklingen i Japan. "Det er vigtigt, at 3 og de kommende 3G-net-operatører tilbyder relevante tjenester, som giver os forbrugere en oplevelse og samtidig dækker et relevant behov i vores mobile verden," siger han. (Børsen)

Kraftig vækst i mobilt datamarked

Markedet for mobile datatjenester vil i udgangen af 2007 have rundet 1340 milliarder kroner, hvilket er fire gange mere end i dag. Det er den finske mobilproducent, Nokia, der har beregnet udviklingen. Nokia forventer at mobilmarkedet i år bliver på 40 milliarder euro (300 milliarder kroner). (Børsen)

Skal mobilen betale licens?

Advokat Søren Sandfeld Jakobsen rejser en række principielle spørgsmål, om lovgivningen har taget højde for den nye 3G-telefoni, blandt andet om ejere af de nye 3G-telefoner skal betale licens, når det er muligt at se tv på mobilen. Hverken Kulturministeriet eller Videnskabsministeriet har aktuelle planer om at ændre lovgivningen i forhold til de nye teknologiske muligheder, men begge ministerier forventer en kommende regulering. (Børsen)

Kreditkorttyveri rammer London

På bare et år har forbrydere lænset pengeautomater i London for 350 millioner kroner. Forbryderne har monteret avanceret udstyr på automaterne, hvorved de har kunnet lænse kortholderne konti, uden at kortholderen er blevet frastjålet kort eller kode. Udstyret har så at sige optaget transaktionen, hvorefter forbryderne har kunnet anvende oplysningerne igen og igen. (Børsen)

Pine Tree prøver igen

Ventureselskaberne Incuba og TDC Innovation eftergiver en samlet gæld til Pine Tree Systems i Vejle på 10,5 millioner kroner. Selskaber, der har 37 ansatte, skal nu ud og finde ny venturekapital til fortsat udvikling af systemer til publicering. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Statens IT

    Netscaler specialist til Statens It

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    JP/Politikens Hus

    Udvikler til integrationsteam i JP/Politikens Hus

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S