Nu kan du snart oplade din telefon med trådløs strøm

Ny teknologi fra WiTricity er i stand til at oplade mobile enheder trådløst over afstande på op til en meter. Se her, hvordan det kan lade sig gøre.

Artikel top billede

Forskere fra det berømte Massachusetts Institute of Technology (MIT) stiftede for et par år siden firmaet WiTricity, der udvikler teknologi til trådløs overførsel af strøm.

Nu er WiTricity klar til at sælge sin teknologi og de første produkter skulle dukke op på hylderne allerede i år. Det skriver New York Times.

Den berømte opfinder Nikola Tesla eksperimenterede faktisk med trådløs strøm allerede i det 18. århundrede - og det er Teslas gamle koncept, som forskerne nu har videreudviklet.
 
Tilbage i 2007 kunne MIT-forskerne demonstrere, hvordan en 60-watts-glødepære kunne forsynes med energi trådløst over en afstand på to meter - selv hvis der sad mennesker imellem. Forskerne brugte en afsender og modtager med en diameter på 60 centimeter, og systemet egnede sig dermed ikke rigtigt til praktisk brug.

Men i mellemtiden har forskerne reduceret modtagerens størrelse. 

Højere effektivitet 

I 2010 kunne forskerne demonstrere, at effektiviteten stiger hvis to eller flere enheder lades op samtidigt. Hvis man kun lader én enhed, ligger effektiviteten på 20 procent - 80 procent af energien går altså til spilde.

Med to enheder stiger effektiviteten til 30 procent, fordi de to enheder forstærker det magnetiske felt.Og når der tilføjes flere enheder skulle det være muligt at få den helt op i nærheden af 100 pct.
 
Den trådløse energioverførsel bruger en form for magnetisk induktion.

Det kendes allerede fra elektriske tandbørster og der findes også produkter, hvor man for eksempel kan placere en mobiltelefon på en plade for at lade den op.

Det fungerer kun med meget korte afstande. 

Resonant induktion 

Forskerne hos MIT bruger den såkaldte resonante induktion, der har været anvendt siden 1960'erne til pacemakere.

Her bliver resonant induktion brugt til at overføre energi fra batteriet, der sidder under huden, ind til pacemakeren, der sidder ved hjertet.

Fordelen i forhold til almindelig induktion er, at der ikke opstår et elektromagnetisk felt, der kunne forstyrre apparatet.
 
De eksisterende induktionsprodukter kræver typisk at der er fysisk kontakt mellem sender og modtageren.

Men WiTricity har udviklet en teknologi til trådløs opladning, der fungerer over en afstand på mere end en meter.

WiTricity har indgået en aftale med taiwanesiske MediaTek, som skal udvikle komponenter med teknologien til mobiltelefoner, tavlecomputere, spilcontrollere og andre mobile enheder.

Firmaet udvikler også teknologi til trådløs opladning af elbiler og implanterede medicinske enheder.

Flere andre selskaber, herunder Intel og Sony, arbejder også med trådløs strøm, men det ser ud til at WiTricity er kommet længere end konkurrenterne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S