IP-overvågning skal sikre vækst

Det danske firma Milestone Systems har netop lanceret nyt system til videoovervågning af betalinger, så billede og betaling gemmes i søgbar database. Produktet skal blandt andet sikre, at Milestone Systems fortsat vokser med 40 til 50 procent om året, siger firmaets administrerende direktør Lars Thinggaard (billedet).

Både danske og udenlandske virksomheder er ved at få øjnene op for værdien af videoovervågning af betalingstransaktioner.

Ifølge 2002 National Retail Security Survey, der er udarbejdet af University of Florida, skyldes 48 procent af svindet i butikkerne medarbejdere, der stjæler, mens 32 procent af svindet er tyveri begået af kunder.

Rapporten anslår, at tabet ved tyveri per medarbejder udgør omkring 10.000 kroner, mens tabet i forbindelse med tyveri fra kunder kun udgør omkring 1300 kroner per butikstyv.

- Omfanget af svindel fra medarbejderne udgør et stadig større problem for detailbutikkerne og løber op i svimlende beløb hvert år, siger administrerende direktør i Milestone Systems, Lars Thinggaard.

Søg på flaskepant

Derfor har firmaet udviklet et IP-baseret videoovervågningssystem, der elektronisk knytter alle betalingstransaktioner sammen med en videooptagelse.

Alle oplysninger gemmes i en database, så virksomheden kan se omstændighederne omkring en given transaktion og tilmed søge på en række forskellige parametre.

- Et udbredt problem, hvor der snydes, er ved udbetaling af flaskepant, og med det her system kan man på eksempelvis en tankstation se video af alle flaskeudbetalinger og eventuelt også se, om der er afleveret flasker i alle tilfælde, siger Lars Thinggaard.

På grund af IP-teknologien vil det tilmed være muligt for benzinselskabet centralt at se, hvordan bestemte betalinger er foregået.

Milestone Systems er ikke de eneste på markedet for videoovervågning af transaktioner, men ifølge Lars Thinggaard har virksomheden et stærkt fundament i viden om sikker og stabil kommunikation, hvilket også er ført ind i Milestone Systems IP-baserede overvågningssystem.

- IP-teknologien volder stadig vores konkurrenter en del problemer, når det gælder om at få det til at fungere stabilt, så vi har stadig et forspring, siger Lars Thinggard.

Både kasse og automat

Hertil kommer, at Milestone Systems tidligt satsede på en omfattende international partnerstrategi.

- Der er ikke noget salg i videoovervågning i Danmark. Dertil står fagforeningerne alt for stærkt. Vi henter kun to til tre procent af vores omsætning herhjemme. Vi har i stedet etableret et internationalt partnernet, der betyder, at vores systemer er solgt i 60 lande ind til videre, og også mange af de store leverandører er ved at få øjnene op for det her, siger Lars Thinggaard.

Han forventer, at det nye IP-baserede overvågningsprodukt, der har fået navnet Xprotect Transact, vil gøre det muligt for Milestone Systems at bibeholde de hidtidige vækstrater, der har ligget på mellem 40 og 50 procent om året.

Milestone Systems har både udviklet en løsning til kasseapparater og en løsning til pengeautomater, men i første omgang er forventningerne til kasseapparatløsningen størst.

- Det er her, der er de største problemer, og der er stadig en række lande - deriblandt Danmark - hvor man ikke må filme ud fra pengeautomaten, siger Lars Thinggaard.

I 2002 omsatte Milestone Systems, der har 25 medarbejdere, for godt 20 millioner kroner og havde et resultat på godt 80.000 kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S