Aalborg nomineret til europæisk IT-pris

Ældreplejen i Aalborg Kommune er nomineret til en IT-pris af organisationen Telecities. Nomineringen kommer, fordi Aalborg har succes med en elektronisk omsorgsjournal, der giver den langsommelige udrulning af EPJ baghjul.

Aalborg Kommune er indstillet til den europæiske IT-pris "eCitizenship for All" for sin IT i ældreplejen.

Prisen uddeles af organisationen Telecities, der er en sammenslutning af byer med interesse i at bruge IT til at forenkle og forbedre den offentlige forvaltning.

Herhjemme er Aalborg, Århus, Frederikshavn og Københavns kommuner medlemmer af organisationen, der blev etableret i 1993, og som i dag har mere end 100 medlemmer i 20 forskellige europæiske lande.

Nordjyderne er nomineret i kategorien omlægning af lokal offentlig administration, fordi kommunen har valgt at lade alle medarbejdergrupper inden for ældreplejen bruge en elektronisk omsorgsjournal.

- Sammenhængen betyder meget. At man alle steder i systemet kan se, hvad den ældre har af hjælpemidler, og hvordan hans bolig er indrettet. Og så kommunikationen med sygehuset, siger Kirsten Skovrup, leder af ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg kommune til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Omsorgsjournal giver EPJ baghjul

I kommunerne går det hurtigt med at implementere en elektronisk omsorgsjournal, der i dag bruges af 80-85 procent af medarbejderne i ældreplejen på landsplan.

Så mens sygehussektoren kæmper en brav kamp for at få den elektroniske patientjournal i gang, er den elektroniske omsorgsjournal stille og roligt blevet implementeret i det meste af ældreplejen.

Grunden til, at Aalborg Kommune nomineres for sin omsorgsjournal, er, at Aalborg-systemet sikrer en vis kommunikation med sygehusenes IT-systemer, hvilket er et stort skridt fremad for en sammenhængende digitalisering af hele sundhedssektoren.

Når en borger indlægges, flyder informationerne fra omsorgsjournalen automatisk videre ind i sygehusets IT-systemer, så lægerne kan få oplysninger om medicinforbrug, hjælpemidler samt et kort resumé af sygehistorien, skriver Danske Kommuner.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job