Mandagens aviser om IT

Prisfald på IT-specialister bremset. Stor uenighed om Telmore-bonus. Til kamp mod ventetiden.

Prisfald på IT-specialister bremset

To års konstant fald i timepriserne på IT-specialister har nu nået bunden, viser en analyse fra IDC. Prisfaldet tog for alvor fart i forsommeren 2001 og har siden gjort indhug i både indtjening og omsætning på samtlige konsulenthuse. Værst gik det ud over basiskonsulenterne. Priserne er fortsat nede i et meget lavt leje, men ser nu ud til at have stabiliseret sig. (Børsen)

Stor uenighed om Telmore-bonus

Med mindre Telmore reagerer inden for 10 dage, kommer Retten i Taastrup til at afgøre, om mobilselskabet har snydt en medarbejder for en bonus på adskillige millioner kroner. Sagen tog sin begyndelse i foråret, da en tidligere ansat stævnede firmaet, fordi hun mente, at Telmore havde lovet visse medarbejdere en del af provenuet, hvis Telmore en dag blev solgt, hvilket skete, da TDC købte en del af selskabet. Medarbejderne fik imidlertid ikke del i provenuet, som angiveligt var på omkring 104 millioner kroner. (Børsen)

Til kamp mod ventetiden

Danske virksomheder er ikke effektive nok, og produktionen har ofte alt for ringe sammenhæng med efterspørgslen. Det giver stort spild i form af varer, der ligger på lager og binder kapital. Det mener Columbus IT Partner, der derfor har kastet sig over et af buzz-ordene i IT-verdenen - Lean production - der handler om, at man systematisk forsøger at nedbringe spild i virksomheden. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S