Artikel top billede

Dansk it-branche hårdt ramt af EU's lognings-krav

EU's logningsdirektiv, der kræver, at enorme mængder af tele- og datatrafik bliver gemt, mangler fortsat at bevise sin værdi og er et dyrt bekendtskab for forhandlerne

"En beskidt, vildledende og politisk kampagne for en massiv Big Brother-lov."

Svenskerne er helt oppe at ringe over logningsdirektivet, som trådte i kraft hinsidan den 1. maj.

Herhjemme blev det omstridte direktiv indarbejdet i dansk lov i efteråret 2007.

Danmark var således betydelig tidligere ude end eksempelvis Sverige, men debatten er aktualiseret herhjemme, fordi svenskerne netop nu implementerer direktivet.

Skal gemmes i et år

Herhjemme implementerede man i 2007 uden videre hele direktivet og stillede krav om, at udbyderne skal gemme data i et helt år, mens direktivet kun stiller krav om, at data skal gemmes i et halvt år.

Ifølge brancheforeningen Teleindustrien findes der ingen tal på, hvor meget logningsdirektivet koster en lille forhandler af tele-, mail- og datatrafik.

"Men det er dyrt og relativt dyrere for en lille virksomhed, som jo skal have installeret de samme løsninger og storage-systemer som en stor virksomhed," siger Jakob Willer.

Han er direktør for Teleindustrien, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for de danske teleoperatører.

Vi logger skam ikke noget

Datalagringsdirektivet er selvfølgelig ikke noget problem for de små udbydere, hvis de aldrig har hørt om det.

Vi ringede til en mindre forhandler af teletrafik for at høre, hvor stort et problem kravet om datalogning var for ham.

"Vi logger skam ikke noget," garanterede direktøren, som heller ikke vidste, hvad datalogningsdirektivet var for en fisk.

Derefter ringede vi til topchefen hos en af landets store bredbåndsudbydere, og han sagde:

"Mit indtryk er, at mange af de mindre udbydere bare kører videre, som de altid har gjort, og det overrasker mig heller ikke, at de slet ikke kender til direktivet."

Men for de udbydere, som både kender til direkltivet og logger kundernes data, er omkostningerne ikke til at spøge med.

Kan de loggede data overhovedet bruges til noget?

For at lægge en dæmper på de voldsomme omkostninger blev logningskravet reduceret til at logge hver 500. datapakke - en løsning som ifølge Peter Mægbæk Madsen, administrerende direktør for Fullrate, stadig giver et fornuftigt billede af, hvad der foregår derude.

"Hvis kriminelle ikke vil risikere at få logget deres samtaler, vil de nok snakke sammen på noget internt net, bruge walkie-talkie eller finde på andre krypterede muligheder," siger Fullrate-direktøren.

Høring på vej

Og så er der spørgsmålet, om de mange loggede data overhovedet bliver brugt til noget fornuftigt.

Regeringens retsudvalg har planer om at gennemføre en høring her i maj, hvor man vil se nærmere på effekten af logningsdirektivet.

Ligeledes skulle der være planlagt en evaluering af reglerne på EU-niveau.

"Det er virkelig tiltrængt, at man får kigget reglerne igennem for at se, om den omfattende logning, man pålægger udbyderne, reelt har en effekt," siger Jakob Willer.

Nytteværdi eller ej

Aktivister påpeger, at EU-Kommissionen ikke har dokumenteret nogen nytteværdi af den omfattende datalogning.

Tværtimod konkluderer en tysk undersøgelse, at logningen kun har været til gavn i 0,002 procent af antallet af kriminalsager.

Både Tyskland, Tjekkiet og Rumænien har erklæret, at direktivet er i strid med de pågældende landes forfatninger og nægter at indføre direktivet, hvilket bare har fået kommissionen til at skrue bissen på og true med bål og brand og retssager.

Fælles for alle de genstridige lande er, at de mener, at direktivet krænker privatlivets fred.

Hvis man vil have sit privatliv i fred, kunne man også bare vælge en af de udbydere, der aldrig har hørt om direktivet og aldrig logget så meget som en enkelt byte.

Læs også:

Så ofte kigger politiet på dine lognings-data.

Blæser til kamp: Derfor skal du overvåges mindre.

EU-lande stejler vildt over EU's logningsplaner.

Tyskland nægter: Vil ikke indføre logning af borgere.

Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Tieto Denmark A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


Sats på DevOps og få mere kvalitet og hastighed i både udvikling og drift

Der er mange potentielle gevinster at hente ved at satse på DevOps. Rigtig mange danske virksomheder er allerede i gang. På denne konference får du et indblik i mulighederne med DevOps og gode råd, der kan sikre dig succesen.

02. november 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere