Sådan beskærer styrelse sin brug af it-konsulenter

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også: 
Offentlig it står i stampe: Kom nu med de vilde ideer

Lad os bruge it til at smadre taberfabrikken

Flere og flere offentlige myndigheder gennemgår i disse år heftige spareøvelser, hvilket også rammer it-branchen hårdt.

Sundhedsstyrelsen under Sundhedsministeriet er en af disse offentlige myndigheder, der med en ny rammeaftale søger at centralisere sine indkøbsfunktioner.

Samtidig vil styrelsen undgå dyre udbudsrunder til småbeløb og begrænse unødvendig administration af alt for mange it-leverandører.

Derfor har styrelsen i samarbejde med NSI (Sektor for National Sundheds-IT, Statens Seruminstitut) udsendt et udbud på en stor rammeaftale, der skal skære antallet af it-leverandører ned til 13, mens styrelsen samtidig vil have bedre udveksling af erfaringer i det begrænsede leverandør-felt.

"Den overordnede mission med rammeaftalen er at etablere et fælles aftalegrundlag på tværs af ministerområdet for indkøb af it-konsulentydelser og at sikre de bedst mulige priser," forklarer leder af Sundhedsstyrelsens juridiske sekretariat, Christian Dubois.

Sådan lyder rammeaftalen

Helt konkret forsøger Sundhedsstyrelsens indkøbsfolk med sit udbud af rammeaftalen at hegne tre delområder ind for at begrænset antallet af leverandører.

I delaftale 1 drejer det sig om kravspecifikation, løsningsdesign og tilbudsreview, hvor Sundhedsstyrelsen mener, at fem leverandører vil være nok.

Delaftale 2 sigter ligeledes mod at få fem leverandører til udvikling, vedligehold, support og it-specialister.

I den sidste delaftale - delaftale 3 - mener Sundhedsstyrelsen, at det er nok med tre leverandører til at håndtere tests, verifikation og deploymentstøtte (støtte til praktisk anvendelse).

Således vil Sundhedsstyrelsen samle et team på maksimalt 13 leverandører til sine standardsystemer som eksempelvis Medicintilskud (CTR-systemet).

Så mange penge er i spil i rammeaftalen

De 13 leverandører skal så efterfølgende slås om 80 millioner kroner i de første to år. 

Derefter er der yderligere 80 millioner kroner på højkant, hvis leverandørerne får tildelt muligheden for at få forlænget rammeaftalen med yderligere to år.

"De udvalgte leverandører bliver som udgangspunkt vores faste it-konsulentleverandører, så vi kan slippe for store, lange processer for udbud," siger Christian Dubois fra Sundhedsstyrelsen og fortsætter:

"Med nye behov eller ved lovændringer, der medfører behov for at ændre i eksisterende systemer, kan vi så i stedet afholde mini-udbud, som giver en hurtigere og billigere proces," forklarer han.

Fastholder krav om konkurrence

Sundhedsstyrelsen har valgt 13 leverandører i en balancegang mellem at kunne administrere sine leverandører smidigt og samtidigt fastholde kravet om konkurrence ved at spørge flere leverandører, når der skal foretages ændringer eller udviklinger i eksisterende it-standardsystemer.

"Før havde vi det dobbelte, hvis ikke tredobbelte antal it-konsulentleverandører, og det bliver bare for uoverskueligt at administrere. Nu har vi så valgt 13, fordi vi mener, at det er et godt antal, der sikrer os konkurrence, og samtidig undgår vi monopoler," siger Christian Dubois.

Han indskyder samtidig, at ingen leverandører på rammeaftalen er garanteret nogen indkomst ved blot at være lukket ind i varmen på rammeaftalen i første omgang.

It-leverandørernes indtægter starter først, hvis og når de vinder de efterfølgende mini-udbud, som styrelsen vil afholde løbende, når behovet opstår.

Christian Dubois forklarer også, at Sundhedsstyrelsen formentlig stadig vil gå i et rigtigt udbud, når og hvis styrelsen på tværs af sine kontorer skal have klaret nogle virkeligt store opgaver, der ikke passer ind i miniudbudsformen.

Chancen for at koble sig på Sundhedsstyrelsens rammeaftale udløber den 18. juni klokken 12.

Læs også: 
Offentlig it står i stampe: Kom nu med de vilde ideer

Lad os bruge it til at smadre taberfabrikken

Center For IT og Medicoteknologi

Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

Københavnsområdet

Banedanmark

ERTMS Test Manager

Københavnsområdet

AL Sydbank

Afdelingsleder til AI Udvikling

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration