Den kendte science fiction-forfatter Isaac Asimov skrev i 1988, at vi en dag i hvert hjem ville have adgang til computere, der var forbundet med megastore databaser af information, som vi kunne spørge om hvad som helst og få svar.
På den måde forudså han internettets udbredelse.
Og vi bruger det i den grad.
Jeg sidder tit i diskussioner, hvor man lige tager tablet'en eller telefonen og googler de fakta, man har brug for.
Det har dog ført til diskussioner om, hvad den måde at bruge information på gør ved vores hjerne.
Rammer indlæringsevne
Et af de mere prominente indlæg kom fra Nicolas Carr i 2008 under overskriften "Is Google Making Us Stupid?".
Her argumenterede han for, at vores evne til indlæring bliver forringet på grund af internettet.
Denne og lignende historier er gået jorden rundt med internet-hastighed de seneste par år.
Enkelte studier påstår endda at have vist fysiske ændringer i hjernen hos mennesker, der bruger internettet rigtig meget.
Nogle af de vigtigste anklagepunkter omkring internettet er:
Bliver overfladiske
Vi bliver overfladiske, fordi vi kun skimmer information, og dermed mister vi evnen til fordybelse og evnen til at koncentrere os
Vi mister evnen til at huske - studier viser, at hvis information er tilgængelig holder vi op med at huske dem.
Vi bliver afhængige af teknologien - vi bliver frustrerede, hvis vi en periode ikke har adgang til information, og der tales om direkte "internet afhængighed"
Vi fokuserer ukritisk på det nye i stedet for kvalitet - ønsket om hele tiden at få den seneste information tager fokus væk fra at bruge lidt mere tid til at finde kvalitetsinformation.
Vi bliver mindre kreative, da nogle forskere mener, at kreativitet hænger sammen med at huske og overskue store mængder af information (i hjernen, altså)
Sådan gør internettet vores hjerne langt bedre
Men som alle andre mønter har også denne to sider, og man kan med lige så stor ret argumentere for, at internettet faktisk gør os klogere.
Denne skole peger blandt andet på følgende fordele:
Vi kan bruge energien på komplekse tankeudfordringer i stedet for at bruge den på at huske en hel masse trivielle fakta.
Kan finde information
Vi bliver gode til at finde information, når vi har brug for den, i stedet for at huske på den.
Faktisk bliver vi klogere, fordi vi har adgang til større mængder af information, bliver bedre til at håndtere den og træffer mere kvalificerede beslutninger på basis af den.
Vi bliver bedre til at sortere i information og identificere det mest relevante og mest korrekte
Så hvad er egentlig sandheden her? Ingen af delene, hvis du spørger mig.
Som så ofte før er det spørgsmålet, der er forkert.
Vi tilpasser os de ændrede vilkår
I virkeligheden er der blot tale om en helt naturlig udvikling, hvor mennesket darwinistisk tilpasser sig de ændrede omgivelser i et informationssamfund.
Nøgle-ordene er forandring og evnen til at tilpasse sig og overleve i det nye samfund.
Intet nyt her - det er menneskets historie.
Om man så bliver mere eller mindre klog er noget vrøvl.
Vil vi stadig være i stand til at sende en mand til månen, være i stand til at opfinde nye teknologier og være i stand til at udvikle vores samfund?
Ja, i høj grad.
Vil vi gøre det på en anden måde end tidligere?
Ja, i høj grad.
Diskussionen om, hvorvidt vi bliver mere eller mindre kloge, er ligegyldig.
Per Andersen er principal consultant i Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
