Producenterne diskriminerer de små forhandlere

Portræt: I Dataworld kan kunderne møde ejeren bag disken. Han er glad og tilfreds, men undrer sig over producenternes politik med at diskriminere de små og mellemstore forhandlere.

Artikel top billede

Selvom Senol Ilgoy arbejder meget i Dataworld, har han og hans kone holdt sammen i snart 10 år, og de har tre børn - to piger på et og fire og en dreng på syv år.

Vi er iværksættere

Skiltet på fortovet fortæller om de aktuelle tilbud, og på vinduerne er der store reklamer for Apples iPad. Indenfor er hylderne spækket med hardware i form af mus, bærbare, headset, skærme, tastaturer og printere. Dataworld på Københavnsvej 78 i Roskilde er en klassiker, når det gælder it-butikker.

Butikken slog dørene op i Roskilde i 2003, mens Dataworld i Glostrup åbnede i 2011. Samme år omsatte selskabet bag de to Dataworld-butikker for godt 18 millioner kroner og nåede et resultat før skat på den gode side af en million.

Ejerskabet er delt mellem to brødre, Senol og Birol Ilgoy.

"Jeg er den mindste, nej, jeg er den yngste - ikke den mindste," siger Senol Ilgoy med et smil.

Det var gode tider, da de to åbnede deres første it-butik for ni år siden.

"Dengang havde jeg arbejdet i branchen i fem år som ansat i butikker dels på Falkoner Allé, dels i Valby," fortæller Senol Ilgoy.

I løbet af de fem år bestred Senol de fleste job i butikkerne. Han stod bag disken, han tog mod ordrer, agerede telefonsælger og besvarede supportspørgsmål.

"Efter de fem år tænkte vi, at det var på tide, at vi begyndte for os selv. Man må tage nogle chancer her i livet, ellers kommer man ingen vegne. Jeg tror, at mange går ned, fordi de ikke tager nogen chancer. Der skal nytænkning til for ikke at gå i stå."

Fra kørelærer til it

Storebror Birol var faktisk kørelærer, men iværksætteri har altid ligget til familien, så skiftet faldt meget naturligt.

"Vi fandt lokalet, beliggenheden var god, og parkeringsforhold og lagerfaciliteter var i orden, så vi slog til."

Butikken åbnede i foråret 2003 med masser af gode åbningstilbud og også tilbud, kunderne ville stå i kø for at få fingre i. Senol havde på det tidspunkt et godt netværk i branchen.

"Jeg kendte en masse og havde et personligt forhold til mange af leverandørerne. Det betyder meget for forretningen. Dengang var Bluecom meget fremme, og vi handlede rigtig meget med både Bluecom, SMG og Inter-Data og også de helt store som Actebis og Tech Data," fortæller Senol Ilgoy.

påpasseligheden forsvandt

I 2003 var markedet i fin form, så påpasseligheden forsvandt i takt med, at de to brødre så, hvor hurtigt tingene blev hevet ned fra hylderne og langet over disken.

"Vi arbejdede også pænt meget. Min bror og jeg lavede 10 mands arbejde. Vi samlede pc'er, købte ind, tog mod netordrer, ekspederede kunder i butikken og tog mod reklamationer og reparationer og så videre."

Anstrengelserne betalte sig. Omsætningen voksede, og salgskurverne vendte den rigtige vej.

"Dengang fokuserede mange på Falkoner Alle og glemte, at der er et stort opland på Midtsjælland," siger Senol Ilgoy.

Måden, de to fik banket butikken op på, var dels at bruge deres netværk, dels andre muligheder som at være repræsenteret på prissammenligningsportaler som edbpriser.dk og lokal markedsføring i forskellige aviser i regionen.

"Jeg hører også fra mange, at de synes, det er rart, når ejeren selv er i butikken. Så bliver det i højere grad en personlig kontakt i stedet for en ekspedient, som måske er ret kold i røven over for kundernes problemer.

Når jeg ekspederer, har jeg en ægte interesse i kunden, jeg vil gerne sælge til ham og holde på ham, så der skal findes en balance mellem det insisterende og det venlige."

"I begyndelsen var vi meget påpasselige og forsigtige med at købe varer, ofte bare to af hver. Nu køber vi måske 100 eksemplarer af hvert produkt. Vi fik en lille kassekredit, men vores primære indskud var de penge, vi havde sparet op hen ad vejen," siger Senol.

"Den politik binder kapital, og sommetider ender det også galt. Men vores ry er, at vi har det meste på lager, og det holder vi fast i. Selv kan jeg heller ikke lide at komme i en butik, hvor hylderne er halvtomme."

Mange yngre kunder kommer med deres forældre, og Senol bliver ofte forbløffet over, hvor mange penge de unge trods de stramme tider er i stand til at trække ud af deres forældre.

"Så ryger der en mus til 900 og et headset til 1.200, og inden man får set sig om, har de købt udstyr for over 2.000 kroner," siger han.

Producenterne diskriminerer forhandlerne

I 2007 blev lejemålet sagt op, og butikken rykkede over på den nuværende adresse på den anden side af Københavnsvej.

"Vi vidste, at de, som boede her, var oppe i årene, så vi bankede på og spurgte, om vi måtte købe huset. Så rev vi det ned og byggede et nyt."

Producenterne diskriminerer

På spørgsmålet om, hvad der skal til for, at Dataworld også i fremtiden er en god forretning, kommer Senols svare prompte:

"Nytænkning".

"Man kan ikke leve af hardware alene nu om dage. Det er fandeme svært og endnu sværere på grund af den måde producenterne tænker på. Nogle laver en meget indviklet og svær prispolitik for forhandlerne, lidt lige som Apple. Nogle gange får et begrænset antal forhandlere eneret på bestemte produkter, og jeg gider i hvert fald ikke ringe og plage producenterne om at måtte sælge deres varer."

Han finder det "ærgerligt", at for eksempel Lenovo satser på at sælge gennem Elgiganten og mener, at Lenovo "glemmer de mindre forhandlere".

"Asus er også begyndt at dele forhandlerne op i flere kategorier. Tag ultrabook'en Asus Zenbook for eksempel. Den er det også kun nogle udvalgte forhandlere, der får lov at sælge, mens jeg som loyal Asus-kunde, ikke får lov," siger Senol Ilgoy.

Den beslutning betyder, at han simpelthen ikke kan se varen hos distributøren, når han kobler op for at bestille varer.

"Jeg har kontakterne i orden og kan skaffe Zenbook gennem andre kanaler, men det er pisseærgerligt, at det er endt sådan. Den politik med at begunstige nogle bestemte i kanalen, det rammer mange små og også mellemstore forhandlere," siger Senol Ilgoy.

De to brødre har delt ansvaret for butikkerne mellem sig. Senol klarer alt, hvad der handler om ordrer og indkøb, mens storebror Birol klarer bogholderi, reklamationer og reparationer.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S