Compliance er i oppe tiden, skulle det have forbigået nogens opmærksomhed.
Selvfølgelig fordi der er regler at følge - vi er vist nået til bankpakke cirka 117 - men også fordi regler og standarder er et sikkert holdepunkt, når alt andet bliver mere og mere komplekst.
Jeg lagde for nylig mærke til det i et kundepanel hos en af vores nære partnere her på kontoret, hvor compliance-løsninger på ét år gik fra at være lavest prioriterede område i kundepanelet til at være det absolut højest prioriterede.
Og jeg kan se det i den farmaceutiske industri og i stigende grad i områder som fødevareproduktion:
Der skal være orden i penalhuset, og hvis der ikke er det allerede, er vi parate til at investere i det.
Og det gælder både it-afdelingen og dens leverandører.
Standarder er dokumentation
Standarderne er altså blevet dokumentationen for, at man som it-ansvarlig har styr på sagerne. ISO, DS, ITIL, CMMI, Prince2, BBC1, DR2 og hvad de ellers hedder alle sammen.
I gamle dage hed det sig, at man ikke blev fyret for at vælge en vis leverandør - i dag gælder det samme om standarderne.
Basis er på plads, hvis man har de rigtige stempler.
Det er ikke så svært at få stemplet; det kan i princippet klares med en solid indsprøjtning timer og kroner.
Sværere er det at få lov til at beholde det: Hvis proces-apparatet ikke er integreret med din virksomheds forretningstilgang og medarbejderadfærd, kan det blive en stor opgave at komme helskindet igennem audits fra myndigheder og kunder.
Den største opgave er imidlertid hverken at få eller at få lov til at beholde stemplet:
Det sværeste er at få noget ud af det.
Her ligger den virkelige værdi og gemmer sig
Den virkelige værdi af at leve op til en standard ligger ikke i, at vi kan dokumentere, at vi lever op til reglerne, fordi vi skal.
Den virkelige værdi ligger i at bruge stemplet til at løfte sin organisation og til at skaffe sig konkurrencemæssige fordele.
Det lyder paradoksalt, at man skulle kunne differentiere sig på baggrund af en standard, som konkurrenterne også har besluttet sig for at følge.
Men det er ikke desto mindre opgaven, hvis stemplet skal have anden værdi end blot forsikring. Absolut nemmere sagt end gjort.
Brug et standardrammeværk
Organisationsløftet kan for eksempel opnås ved at bruge et standard-rammeværk som ITIL til at skabe et fælles sprog og en fælles kultur:
Når alle er enige om, hvad der menes med "incident", "problem" og "change", og når forståelsen for, at disse processer er nødvendige at følge for at sikre ensartet kvalitet, har organisationen ikke alene løftet sig, den har også gjort medarbejderne mere værdifulde og gjort det nemmere at rekruttere og oplære.
Og den har fået et værktøj til at gøre brug af markedet, der i høj grad også benytter sig af dette sprog.
Mobiliteten mellem leverandørerne bliver større, når opgaven, der skal løses, er baseret på et sprog, alle taler.
Ro på bagsmækken
De konkurrencemæssige fordele kan selvfølgelig komme fra det fokus, der følger af at have "ro på bagsmækken", og den mulighed det giver for at udkonkurrere.
Men de kan også komme fra førnævnte kultur; hvis kvaliteten bag stemplerne er noget, man ER, hvis man har kulturen med, så er stemplet af en sådan karat, at det udgør en differentierende faktor, som kun få af konkurrenterne vil være i stand til at følge.
Se, det er ægte stempel-ledelse.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.
