Microsofts Windows 7 angribes som aldrig før

Ny rapport afslører en voldsom stigning i antallet af angreb mod Microsofts Windows 7. Det er dog intet sammenlignet med sårbarhederne i XP.

Artikel top billede

Læs også:

Microsoft lukker 20 sårbarheder på din computer

Computerworld News Service: Antallet af infektioner med malware på Windows 7 er ifølge Microsoft i år steget med op til 182 procent.

Men selv med denne dramatiske forøgelse bliver det gamle Windows XP stadig kompromitteret af hackerangreb to til tre gange oftere end Windows 7.

Microsofts nyeste halvårlige sikkerhedsrapport viser, at der i andet kvartal 2012 er opdaget mellem 33 og 182 procent flere infektioner med malware på Windows 7 end i samme periode året før.

Antallet af infektioner på Windows 7 RTM (release to manufacturing) - den originale version, der blev lanceret i oktober 2009 - er på det seneste år steget med 33 procent for 32-bit-udgaven (x86) og med 59 procent for 64-bit-udgaven (x64).

Windows 7 Service Pack 1 - den opdatering, der udkom i februar 2011 - har oplevet en endnu større forøgelse i antallet af infektioner: 172 procent for 32-bit-udgaven og 182 procent for 64-bit-udgaven.

Her er forklaringen

Microsoft har adskillige bud på grunden til disse øgede antal succesfulde malware-angreb. Heriblandt er gennemsnitligt lavere viden om it-sikkerhed hos det stadigt stigende antal brugere af Windows 7.

"En del af årsagen kan være den øgede udbredelse og anvendelse af den nyeste forbrugerversion af Windows," skriver Microsoft i sin sikkerhedsrapport.

"De første brugere er ofte teknologi-entusiaster med et højere niveau af teknisk ekspertise end størstedelen af verdens computer-brugere. I takt med at Windows 7 installeres på flere og flere computere, stiger sandsynligheden for, at nye brugere er mindre opmærksomme på de sikkerhedsmæssige aspekter end de første brugere og har en lavere viden om god sikkerhedspraksis på nettet."

Men der er også andre ting på spil, påpeger Tim Rains, der er chef for Trustworthy Computing hos Microsoft.

"Der er adskillige andre faktorer på spil her. Fo eksempel har vi på XP set antallet af infektioner stige på grund af specifik malware, der er mere effektiv på den platform," forklarer Rains i et interview.

"Og verden over varierer det kraftigt, om brugerne formår at holde Windows opdateret."

Så sårbare er XP og Windows 7

Microsoft har for første gang offentliggjort en rangering af de forskellige trusler mod hver version af Windows.

Denne øvelse viser med al tydelighed, ligesom Rains beskriver, at visse malware-familier er mere succesfulde mod visse versioner og udgaver af Windows, hvilket påvirker antallet af infektioner.

Flere sikkerhedseksperter fremhæver dog Windows 7's popularitet som en afgørende faktor for det stigende antal infektioner.

"Windows 7 er faktisk den første platform, der har været brugt i stor stil af både virksomheder og forbrugere, og det med en udbredelse Microsoft ikke har oplevet længe," siger Andrew Storms, der er sikkerhedschef hos nCircle Security.

"I lyset af udviklingen i markedet er det forudsigeligt, at antallet af angreb stiger."

Windows 7 er i løbet af det seneste år da også steget meget i popularitet. Fra juni 2011 til juni 2012 er Windows 7's markedsandel steget med 45 procent, viser statistik fra Net Applications.

Microsoft indsamler data om antallet af infektioner fra adskillige kilder heriblandt fra det gratis Værktøj til fjernelse af skadelig software, som Microsoft opdaterer hver måned, og som opdager og fjerner malware.

Så sårbart er dit styresystem

Disse data normaliseres ved at sammenligne det samme antal computere for hver version og udgave af Windows.

Disse målinger finder frem til en infektionsrate, der beskrives som X per tusind: For eksempel er infektionsraten på Windows XP SP3 9,5 - det vil sige, at gennemsnitligt 9,5 ud af hver 1.000 installationer af Windows XP SP3 er inficeret med malware.

32-bit-udgaverne af Windows 7 RTM og SP1 har begge højere infektionsrater end 64-bit-udgaverne, og Windows 7 SP1 har en lavere infektionsrate end Windows 7 RTM.

Windows 7 RTM i 32-bit er således den udgave af Windows 7 med den højeste infektionsrate (5,3), mens Windows 7 SP1 i 64-bit har den laveste (3,1).

Men selv med denne lave infektionsrate har Windows 7 SP1 i 64-bit den tvivlsomme ære at have den højeste relative forøgelse i løbet af det forgangne år: I andet halvår 2011 var denne udgaves infektionsrate nemlig ikke højere end 1,1.

Disse tal giver dækning for Microsofts påstand om, at Windows 7 er et mere sikkert styresystem end det stadig ret populære Windows XP, og udgør således et godt evidensgrundlag for, hvorfor man bør migrere fra Windows XP til Windows 7, hvilket Microsoft og brancheanalytikere længe har argumenteret for.

Hvis det går som med tidligere versioner af styresystemet, så vil Windows 7's infektionsrate blive ved at stige i takt med dets markedsandel og vil ikke begynde at falde, før en af dets efterfølgere har erstattet det på et væsentligt antal pc'er.

"Der findes sandsynligvis ikke nogen enkeltstående teknologisk faktor, der til fulde kan forklare hverken fald eller stigning i infektionsrate," påpeger Storms.

"Det har også noget at gøre med, hvad angriberne ønsker at angribe. Og som vi ofte har iagttaget, så får angriberne som regel, det de vil have."

Microsofts Security Intelligence Report 13. udgave januar til juni 2012 på 146 sider kan downloades fra selskabets websted.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Microsoft lukker 20 sårbarheder på din computer

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Banedanmark

Løsningsarkitekt til IT-udvikling

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Business Cloud Engineer

Københavnsområdet

Danoffice IT

IT-supporter

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S