Video og billeder: Storslået lancering af Windows 8

Der blev ikke sparet på de store, flotte ord, da Windows 8 blev frigivet til masserne. Se det hele i billeder og video her.

Artikel top billede

"Windows 8-pc'er er de bedste pc'er nogensinde," forklarede Steve Ballmer sent torsdag i New York City. (Foto: Jason DeCrow)

Læs også:

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Så kom dagen, hvor Microsofts nye Windows 8 blev præsenteret over hele verden med pomp og pragt.

Både Microsoft og it-industrien som sådan er dybt afhængige af, at Windows 8 bliver en succes, og man fornemmede da også tydeligt under præsentationen, at der er der usædvanligt meget på spil.

"Det er en virkelig en spændende dag," lød det fra Steve Ballmer ved præsentation i New York City.

"Det, du har set og hørt, bør ikke efterlade nogen tvivl om, at Windows 8 smadrer opfattelser af, hvad en pc i virkeligheden er i dag. Vi har i sandhed genopfundet Windows og sparket gang i en ny æra for Microsoft og for vores kunder," sagde Microsoft-topchefen.

Sådan er Windows 8 anderledes

Han lagde meget vægt på, at Windows 8 og RT er bygget til en verden, hvor nettet er omdrejningspunktet for hele vores digitale liv.

Log ind med din Microsoft-konto fra en helt vilkårlig Windows-pc, og alt dit indhold og alle dine kontakter vil være der, lød budskabet.

Samtidig er mange af de nye pc'er bygget til touch-navigation, og sammen med det nye Windows vil det hæve barren for brugeroplevelsen ganske betragteligt, mener Microsoft.

"Windows 8-pc'er er de bedste pc'er nogensinde," forklarede Steve Ballmer sent torsdag i New York City.

Ikke alle vilde med Windows 8

Der har været meget delte meninger om, hvorvidt Microsofts beslutninger er de rigtige.

Som vi har skrevet, tyder alt på, at it-cheferne er noget tilbageholdende med at kaste sig over Windows 8. Holdningerne til denne meget anderledes version er da også delte blandt de it-ansvarlige.

Samtidig er der dog bred enighed om, at Microsoft er nødt til at forny Windows i en tid, hvor de traditionelle pc'er i stigende grad møder konkurrence fra smartphones og tablet-pc'er.

"Det er en risiko, Microsoft må løbe, for at forblive relevant i en verden, hvor mobile enheder med moderne oplevelser bliver normen," har det lydt fra analysefirmaet Gartner.

"Det er starten på en ny æra for Microsoft - RT-æraen - der kommer efter NT-æraen, der begyndte i 1993 og først nu begynder at klinge af. Microsoft-æraer har en tendens til at vare i 20 år, så den underliggende teknologi i Windows 8 vil vare i lang, lang tid."

Se præsentationen på video her:

Læs også:

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S