Kæmpe-plan på vej: TDC omstrukturerer og fyrer

Flere chefer og medarbejdere står over for at sige farvel til TDC. Især én bestemt del af virksomheden kan forvente store forandringer i løbet af kort tid, erfarer Computerworld.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Derfor kommer TDC uskadt gennem priskrig


Keld Jersild Olsen: Her er min plan med NetDesign

Flere TDC-chefer og medarbejdere står over for en fyreseddel, og aktiviteterne i TDC's netværksvirksomhed Netdesign bliver droslet ned og lagt ind i resten af koncernen for at høste synergigevinster i en vis udstrækning.

Det erfarer Computerworld, dagen inden TDC tirsdag fremlægger sin længe ventede strategiplan.

Ifølge Computerworlds oplysninger vil fyringsrunden samt den kommende omstrukturering af NetDesign dog først blive eksekveret ugen efter morgendagens strategiplan.

TDC: Ingen kommentarer
Hos TDC vil man ikke kommentere oplysningerne om de kommende fyringer samt NetDesigns fremtid.

Telegiganten afviser dog ikke rygtet.

"Jeg vil ikke gå ind og kommentere på rygtet. Det eneste, jeg kan sige, er, at der hele tiden effektiviseres. Vi udsteder aldrig garantier om fyringer, for der foregår hele tiden effektiviseringer," lyder det fra Povl Rasmussen, kommunikationsrådgiver i TDC.

Vil hverken be- eller afkræfte

Han afviser heller ikke oplysningerne om, at de kommende fyringer skulle komme til at berøre en del chefer i koncernen.

"Jeg kan hverken be- eller afkræfte. Som sagt sker der effektiviseringer hele tiden," siger han.

Til gengæld oplyser Povl Rasmussen, at NetDesign under alle omstændigheder ikke vil blive lukket helt ned.

"Der effektiviseres hele tiden i Netdesign ligesom i resten af koncernen. Men det er ikke sådan, at Netdesign står til at blive lukket ned, så det kan jeg godt afvise," lyder det fra Povl Rasmussen, kommunikationsrådgiver i TDC.

Ukendt fremtid for NetDesign

Han vil ikke løfte sløret for, hvad der så kommer til at ske med NetDesign, og hvordan NetDesign kommer til at se ud i fremtiden.

"Alt, hvad der kommer til at ske med NetDesign eller andre dele af TDC, det holder vi altså internt, indtil vi har andre officielle udmeldinger," siger TDC-manden. 

NetDesigns administrerende direktør, Keld Jersild Olsen, er også fåmælt overfor Computerworld.

Keld Jersild Olsen. Vi hører rygter om, at NetDesign skal omstruktureres og aktiviteterne muligvis lægges ind under TDC. Hvad er din kommentar til det?

"Jeg har ikke andre kommentarer end dem, Povl [Rasmussen, TDC's kommunikations-rådgiver red.] allerede har givet," siger han til Computerworld.

Af TDC's netop fremlagte kvartalsregnskab fremgår det, at NetDesign oplevede et fald i omsætningen på 14,3 procent i årets første ni måneder sammenlignet med året før.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    IT Forum Gruppen

    Senior Sales Manager hos ITF

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S