Bruges ikke: Derfor vender Danmark ryggen til smarte it-systemer

Business intelligence er aldrig for alvor slået igennem i et af verdens mest digitaliserede samfund, Danmark. Og det er der nogle klare grunde til.

Artikel top billede

Læs også:
Verdens mest dataliserede samfund - det forpligter

Big Data-bloggen

Danmark er nok et af verdens mest digitaliserede samfund.

Vi har en registreringsflittig offentlig sektor og samtidig en på flere områder veludbygget digital forvaltning.

Men hvilke stopklodser kæmper man så med i det offentlige, som jo ellers har verdens bedste udgangspunkt og råstoffer til en effektiv og guldrandet udvinding af business intelligence-guld?

Direktør Per Andersen fra Capgemini Danmark opstiller fem grunde til, at den offentlige sektor i Danmark ikke er så langt fremme med brug af business intelligence (BI).

Fra løn til persondata-jura

Blandt andet fremhæver han lønpresset på de særlige kompetencer, der findes på feltet.

BI-specialister er simpelthen svære at lokke til det offentlige, lyder det.

Også lovgivning spiller ind, ligesom både størrelsen af projekterne og de danske organisationer, er en del af forklaringen, lyder det fra Per Andersen.

Han opsummerer rådene som "De fem K'er", og dem kan du læse mere om på næste side.

Her er de fem stopklodser for BI

Kritisk masse

"Business casen for BI bliver bedre, når organisationen har en vis størrelse, for opgaven er ikke nødvendigvis større. blot fordi organisationen er det. Mange danske offentlige organisationer er ikke så store i denne sammenhæng."

Kultur

"Den danske offentlige sektor har en meget social kultur og ikke så markant fokuseret på KPI-styring (Key performance indicator, red.) som andre sektorer."

"Andre steder er man fokuseret på at definere KPI'ere, for derefter at konstatere at der ikke umiddelbart findes datagrundlag derfor, hvilket så er næste træk."

Kompetencer

"At arbejde effektivt med BI kræver kompetencer i organisationen, og det er lidt hønen og ægget - kommer man ikke i gang får man heller ikke kompetencerne, og den offentlig sektor har nok veget lidt tilbage fra at "kaste sig ud i det"; dertil er der på nogle områder inden for BI stor efterspørgsel på kompetencer, og det presser medarbejderne med kompetencer hen, hvor der betales en mere markedsmæssig pris for deres indsats."

Kapital

"BI-projekter, der for alvor flytter på noget, som ikke allerede er godt på vej, har måske relativt tunge dataproblemer og bliver derfor relativt store, så der er få muligheder for at starte med små eller trinvise investeringer. Som bekendt er den offentlige sektor under ganske stort økonomisk pres."

Konfidentialitet

"Mange data i den offentlige sektor relaterer sig til personoplysninger, og den offentlige sektor er underlagt en ganske restriktiv fortolkning af loven om persondatabeskyttelse - hvilket er en barriere for et helhedssyn på datagrundlaget på tværs af organisationer, systemer og intern/ekstern kilde."

Kilde: Per Andersen, Capgemini.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job