Artikel top billede

HP Elitepad 900 er et af de mange produkter med Windows 8, der kommer i 2013.

Disse hardware-nyheder kan du glæde dig til i 2013

Masser af nye gadgets er på vej fra producenterne. Her får du hele overblikket over, hvad vi kan vente os i 2013.

Læs også:

Klar til 2013? Her er dine store it-udfordringer

Tablets, smartphones, ultrabooks og hybrid-modeller. 2013 vil blive endnu et år præget af mobilitet.

I analysehuset IDC's 2013-forudsigelser er mobile enheder atter den primære drivkraft for vækst på it-markedet.

Investeringerne i smartphones og tablets vil blive øget med 20 procent i det kommende år og stå for 57 procent af it-industriens samlede vækst.

Det afspejler sig naturligvis i de mange produktnyheder, vi kan vente os i 2013.

En stor del af dem vil blive præsenteret på verdens største gadget-messe, CES, der finder sted i Las Vegas fra den 8. januar.

3.000 udstillere vil være til stede, og der er kan næppe herske nogen tvivl om, at Windows 8 vil være et gennemgående tema på konferencen.

Windows bliver stort i 2013

Det pudsige er så, at Microsoft for første gang ikke vil være til stede på CES. Selskabet besluttede sig sidste år for at droppe messen.

Alligevel vil CES komme til at bære præg af tablets, ultrabooks og hybrid-computere med det nye Microsoft-styresystem.

De vil komme i alle størrelser og i alle prisklasser, og touch vil naturligvis være en selvfølge på de nye produkter.

Et konkret produkt, vi med sikkerhed ved kommer på markedet i januar, er HP's ElitePad 900 med Windows 8.

Det er en business-tablet med en 10,1 tommer skærm, en Atom-processor, 64 GB SSD og flere interessante sikkerheds-funktioner.

For at blive i Windows-universet, så kan man også vente et vist fokus på Windows Phone 8.

Mens Nokia, Samsung og HTC allerede har præsenteret sine produkter med dette styresystem, går der en del rygter om, at den fjerde producent, Huawei, vil benytte CES til at præsentere sin Huawei Ascend W1-smartphone.

Desuden er det oplagt, at Nokia vil skulle spytte adskillige nye Windows-smartphones på markedet i 2013, da selskabet er presset til det for at tilbageerobre tabte markedsandele.

Mange rygter på Android-fronten

På Android-fronten kan vi vente et hav af nyheder med blandt andet Jelly Bean-versionen.

Vi ved allerede, at Samsung vil være massivt til stede på CES, og derfor kører rygtemøllen naturligvis også.

Vil selskabet præsentere den nye Galaxy S4?

Umiddelbart er svaret nej, for dels er der jo også en Mobile World Congress i februar, og dels har Samsung ligesom flere af de andre it-giganter spottet, at den slags store produktlanceringer hurtigt drukner på gigant-messerne.

I stedet er det oplagt, at Samsung vil holde et selvstændigt arrangement i løbet af 2013, hvor Galaxy S4 kan blive præsenteret.

Også et selskab som Sony satser stort på Android, og GSM Arena citerer kinesisk kilde for, at Sony er på vej med en C660X Yuga-smartphone, der bliver japanernes bud på et produkt, der kan tage kampen op med Apples iPhone 5.

Android er ligesom Windows til stede på et hav af forskellige typer hardware, og 2013 vil derfor også byde på nyheder inden for alle produkt-kategorier og fra stort set alle producenter.

Vi ved også, at canadiske Research In Motion den 30. januar lancerer sit nye Blackberry 10-styresystem og nye smartphones - og måske også tablet-nyheder.

Hvad sker der med e-bogslæseren?

Det vil i 2013 i øvrigt også blive interessant at følge e-bogslæseren, der i 2012 for alvor led under tablet-pc'ernes fremmarch, så salget styrtdykkede med hele 36 procent.

Gartner vurderer, at salget af e-bogslæsere vil toppe i 2013 med 26,9 millioner enheder. Til sammenligning venter Gartner, at der bliver solgt 182 millioner tablet-pc'er på verdensplan næste år. 

Men mon ikke selskaber som Amazon, Sony og Barnes & Noble alligevel arbejder på nye e-bogslæsere?

Her er vi (næsten) sikre på nyheder

Apple vil naturligvis også være klar med nyheder i 2013.

Blandt de oplagte bud er en iPhone 5S eller 6, og en ny udgave af iPad Mini, der endnu ikke er på et hardware-mæssigt niveau med den almindelige iPad.

Og ja, et Apple-fjernsyn må også da også snart ankomme til butikkerne.

Nokia som tablet-producent?

På tablet-markedet er der lagt op til en regulær krig. Det er et af de markeder, der vokser mest i disse år, og flere og flere producenter er klar med seriøse udfordrere til Apples ellers så dominerende iPad.

En af de spillere, der dog endnu ikke er at finde på banen, er Nokia.

Stephen Elop har flere gange udtalt, at markedet er interessant, og der går vedholdende rygter om, at finnerne er på vej med en tablet.

Kodenavnet Senna er efterhånden brugt så mange gange, at det vil være en kæmpe skuffelse, hvis Nokia ikke kommer med et konkret produkt i 2013.

Det er oplagt, at Nokia vil satse på Windows 8/RT, ligesom selskabet satser på Windows Phone 8.

Nyheder under overfladen

Samtidig er det oplagt, at vi på chip-fronten vil se markant udvikling i det kommende år. Intel satser stort på at bide sig fast i smartphone- og tablet-markedet, som ARM-producenterne har nuppet for næsen af den gamle chip-konge. 

Der går blandt andet en del rygter om Bay Trail-T, Intels næste generation af processorer til tablets.

Uanset om det er ARM, AMD eller Intel, der står på de nye processorer, er det helt sikkert, at de skal kunne levere mere ydelse på mindre plads og med et lavere strømforbrug.

Hvad glæder du dig selv mest til i 2013?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere