Fire vigtige tiltag når du rammes af et DDoS-angreb

DDoS-angreb er i dag desværre en uundgåelig del af at drive forretning på nettet. Med disse fire trin kan du som it-chef forberede dig på forsvaret under et DDoS-angreb.

Artikel top billede

Læs også:

Dette land er verdens største kilde til DDoS-angreb

Computerworld News Service: Der forekommer flere og flere it-angreb af alle slags og størrelser.

Det er noget, man gør klogest i ikke at ignorere. Chefen for den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency og United States Cyber Command, Keith Alexander, udtalte i juli, at antallet af internetangreb af alle slags steg med 44 procent i 2011.

I en verden, hvor man for 100 kroner kan leje et botnet, der er klar til brug, og hvor en hel kriminel industri står klar til at understøtte og forstærke igangværende angreb, er det vigtigt at forstå, at enhver organisation er nødt til at forholde sig til de digitale trusler.

Derfor er spørgsmålet, om du som it-chef er kampklar. Her kan du læse fire strategier, der kan hjælpe din virksomhed med at forberede sig på og forsvare sig mod DDoS (Distributed Denial of Service)-hændelser.

1. Overvej større kapacitet end strengt nødvendig

De fleste af os udvikler systemer på stramme budgetter. Økonomifolk og direktører af alle arter bryder sig generelt ikke om at betale for uudnyttet kapacitet.

Det giver jo i sig selv god mening - hvorfor spilde penge på båndbredde eller regnekraft, der ikke bruges til noget? Mange virksomheder skalerer derfor deres systemer i forhold til forudsigelige spidsbelastninger såsom ved sæsonbetonede udsalg, hvis man har en detailbutik.

Men ved DDoS-angreb kan dit websted eller anden ressource opleve en belastning, der er mange gange højere end selv den højeste spidsbelastning fra normal aktivitet - der kan udmærket være tale om 10 eller 20 gange højere belastning.

Derfor kan det være en god idé, at du giver dig selv en sund fejlmargin udover den forventede spidsbelastning, når du definerer specifikationerne for båndbredde og beregningsressourcer.

Med fremkomsten af cloud computing er det heldigvis blevet lettere. I de fleste tilfælde er det let at oprette yderligere ressourcer for enten at imødekomme en legitim efterspørgsel eller sikre adgangen til dine tjenester, hvis din primære hosting er under angreb.

Internetudbydere og andre leverandører er også som regel gode til at give mulighed for større midlertidig kapacitet i kontrakterne.

Det giver garanti for adgang til ekstra kapacitet i det tilfælde, at man skulle få brug for det, uden at man nødvendigvis betaler fuld pris for denne ekstra kapacitet, når belastningen ikke er så stor.

Her kan du få hjælp

2. Vær ikke bange for at bede om hjælp

Der findes mange virksomheder, der specialiserer i at assistere klienter i alle størrelser før, under og efter it-angreb.

Akamai Technologies, Level 3 Communications og Limelight Networks hjælper for eksempel store klienter med meget besøgte websteder, men de koster også fra 50.000 kroner per måned for blot grundlæggende assistance.

I den anden ende af spektret kan nævnes en startup som CloudFlare, der tilbyder at distribuere klienters websteder på tværs af forskellige datacentre. Herefter går de i gang med at undersøge og afhjælpe problemet, uden at man selv behøver gøre noget.

Topchef Matthew Prince hævder, at CloudFlares datacentre oplever: "mere trafik end Amazon, Wikipedia, Zynga, Twitter, Bing og AOL tilsammen." Hvis det er sandt, så er denne virksomhed ganske afgjort med helt fremme i feltet.

Det koster bare at sikre sig

Med flere og flere angreb hvert år og ingen bedring i sigte er det vigtigt, at man vælger et firma, der imødekommer ens behov, og at der er en aftale på plads, før angrebet rammer.

Det er ikke billigt at forsvare sig mod DDoS-angreb, men det er i dag den pris, man må betale, hvis man driver forretning på internettet.

For det kan have langt større omkostninger, hvis ens websted pludselig ikke er tilgængeligt. For hvert minut dit websted ikke er tilgængeligt, mister du potentielt handel til dine konkurrenter.

I det lys kan det godt betale sig at investere i hjælp til at beskytte mod angreb.

Husk logfilerne

3. Vær hurtig til at dumpe logfiler under et DDoS-angreb

Også datakriminelle kan nyde godt af stordriftsfordele, hvilket gør det ret let for angribere at skalere deres aktiviteter.

Alex Caro, der er teknologidirektør og vice president for services til Asien-Stillehavsregionen og Japan hos Akamai, fortæller, at "det største angreb, vi har set, var i omegnen af 150 gigabit per sekund, og vi forventer meget større angreb i fremtiden."

Du kan sikkert godt forestille dig, at logningen eksploderer med det niveau af trafik - både på selve dine servere og på forbundet netværksudstyr.

Firewalls, unified threat management-udstyr og andre systemer kan under sådanne angreb som regel ikke holde trit med logningen af alle forespørgslerne.

Typisk begynder det forskellige netværksudstyr at svigte alene på grund af belastningen med at logge hver eneste forespørgsel, hvilket skaber en kædereaktion i netværket, så angrebet ender med at få langt værre konsekvenser end blot en masse trafik.

Det er faktisk en af de helt centrale mekanismer ved et succesfuldt DDoS-angreb: Der skabes en belastning, der er stor nok til, at andre systemer, end de som angrebet i første omgang rammer, begynder at bukke under.

Sådan gik det helt galt for Amazon

Det er ofte svært at forudsige - og at komme på benene igen efter - sådanne kædereaktioner. Husk på, hvordan Amazon forkludrede gendannelsen af sin Elastic Compute Cloud efter strømafbrydelsen i Washington, D.C. i starten af 2012.

Selvom der her ikke var tale om et angreb, så skabte det store antal samtidige genopstarter af systemerne, da datacenteret igen blev forsynet med strøm, deres egen lille denial of service-hændelse, der forhindrede mange virtuelle maskiner i at starte, indtil den indledende belastning lettede.

Moralen af historien er, at du ikke skal tøve med at droppe logningen, så snart du ved, du er under angreb, og dine logfiler ikke kan give dig flere nyttige oplysninger.

Beredsskabsplanen

4. Hav en god beredskabsplan klar

Du får med al sandsynlighed ikke tid til at udtænke en nødplan, når DDoS-angrebet først er i gang.

Kvaliteten af dine tjenester falder, hvis de da ikke ligefrem bliver afbrudt, og omgående bliver din højeste prioritet at genoprette tjenesterne og stoppe angrebet. Det er mål, du langt lettere kan opnå, hvis du i forvejen har en detaljeret beredningsplan klar.

Den erfarne it-sikkerhedsekspert Lenny Zelster har lavet en god skabelon til en sådan beredningsplan.

Den indeholder trin såsom udarbejdelse af kontaktlister og procedurer; analyse af hændelsen mens den foregår; iværksættelse af nødprocedurerne; udførsel af de afhjælpende trin, man har defineret for sit indsatshold.

Og til sidst udarbejdelse af en grundig efterfølgende kritisk gennemgang for at dokumentere, hvad man har lært af hændelsen, og derefter ajourføre beredskabsplanen, så man kan drage nytte af disse nye erfaringer ved eventuelle fremtidige hændelser.

Derfor skal du forberede dig

Den overordnede konklusion her er, at alle fungerer bedre i krisesituationer, når der er fastlagte procedurer at følge med tjeklister og klare beskrivelser af, hvad næste trin indebærer af handlinger.

En sådan beredskabsplan er uundværlig, når tingene pludselig skal gå hurtigt. Og så er det noget, du kan give dig i kast med omgående og uden de store omkostninger. Start med at få et hold samlet og tal om, hvad der skal gøres i en krisesituation, og få så nedfældet planen. Det er en helt afgørende del af din forberedelse.

DDoS-angreb, ulovlig indtrængen på netværket og andre it-trusler er en del af livet i en internetforbunden verden.

Dit nøgleansvar som it-chef er at sørge for at være forberedt på angreb, at du har en plan til at løser problemerne, når de opstår, og at du har gjort dit bedste for, at din virksomhed kan modstå angreb. Tanken om at gå et angreb i møde uforberedt bør være skræmmende nok til at sparke dig op i gear.

Jonathan Hassell driver det amerikanske konsulentfirma 82 Ventures. Han er også redaktør hos Apress Media LLC.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Dette land er verdens største kilde til DDoS-angreb

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Finance Lead

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Product owner (senior) - Data & Analytics

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S