Her skal du passe ekstra godt på med cloud computing

Klumme: Mange virksomheder har måttet lære de følgende tre cloud-lektier på den hårde måde.

Artikel top billede

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Computerworld News Service: Potentialet ved cloud computing er, at man aldrig igen behøver købe flere servere, lave backup af flere harddiske eller bekymre sig om flere softwareopgraderinger.

Det er et opnåeligt potentiale, og der findes i dag større virksomheder uden et eneste serverskab.

Desværre købes cloud-applikationer og -tjenester dog alt for ofte af de forkerte. For eksempel lyder Gartners prognose, at markedsføringsdirektøren vil bruge flere penge på it end it-chefen i 2017.

Det er muligt, de har budgettet til det, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har den nødvendige viden til at tage gode it-relaterede beslutninger, for slet ikke at tale om deres personales disciplin eller kompetencer til at gennemføre en koordineret it-strategi.

Derfor er der problemer

Det er ikke brugerdrevet it, jeg her kritiserer.

Brugerne bør skam gå forrest. Men for at få teknologien til at fungere efter hensigten, er man nødt til at gennemføre projekter med relevante kompetencer og et fokus, der sjældent eksisterer andre steder end i it-afdelingen.

Mit konsulentfirma arbejder udelukkende med at løse problemer med cloud-systemer, der er blevet implementeret for hurtigt og administreret på må og få, hvis det overhovedet er blevet administreret. (Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg her ikke kritiserer nogen specifik leverandør. Problemet relaterer til næsten enhver seriøs cloud-tjeneste.)

Hos alt for mange virksomheder er der ingen, der tager ejerskab over cloud-tjenesten eller -applikationen, når den først er taget i brug. Der er jo hverken hardware eller software at administrere, så hvorfor sætte personale af til det?

Det lyder måske fornuftigt, men den tilgang medfører inden for kort tid enorme omkostninger.

Data er det vigtige

Det er jo ikke cloud-systemet, der er det kritiske aktiv. Det er derimod dataene. Dataene i næsten ethvert cloud-system er langt mere værd, end hvad end man betaler om måneden eller endda om året.

Hvis dataene bliver utilgængelige, kan det koste dyrt - og endda skabe problemer for dig som it-chef.

Lad os tage et kig på tre lektier, alt for mange virksomheder har måttet lære på den hårde måde ved at skabe problemer for sig selv i skyen.

Dette bør du huske på

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Lektie nr. 1: Skyen glemmer aldrig
Da dine data er værdifulde, skal de være sikkerhedskopieret og replikeret i tilfælde af nedbrud og til failover. Det er noget, enhver erhvervsorienteret cloud-tjeneste tilbyder. Så langt, så godt.

Men prøv at overvej, hvordan tjenesten opnår dette. Der er hundredetusinder af kunder på de samme server-klynger.

Replikerings-tjenesterne, der køres på alle dataene, er nødt til konstant at streame opdateringer fra det lokale disk-array til disaster recovery-faciliteter, der geografisk er placeret helt andre steder.

Da det gøres kontinuerligt, er replikeringen nødt til at være optimeret til høj ydeevne, lav latenstid og kort failover-tid. Men det er så godt som umuligt samtidig at optimere en sådan tjeneste til nemt at slette filer.

Så når du sletter noget, vil denne ændring ikke blive foretaget på samtlige versioner i cloud-systemet. Journalen eller filen vil forsvinde ud af syne, men det betyder ikke, at den er slettet, så den ikke kan findes igen.

Og hvorfor er det vigtigt? I tilfælde af et søgsmål vil din juridiske modstander have mulighed for at sætte en it-efterforsker til at søge efter alle de filer og journaler, du troede, for længst var blevet slettet.

Lektie nr. 2: Data i skyen skal forvaltes med omhu
Da dine data altid er mere værd end det system, hvorpå de er lagret, skal der være nogen, der passer på dine data i skyen. Denne person skal ikke være en systemadministrator, men nærmere en forretningsanalytiker, der har kompetencer til at:

- afgøre hvilke data, der bør gemmes i skyen - og endnu vigtigere: hvilke data, der ikke bør gemmes i skyen. Dette vil hjælpe dig til at undgå problemer i forhold til e-discovery, PCI-audit eller compliance med det ene eller det andet regelsæt.

- varetage dataenes betydning. Det vil sige svare på spørgsmål som "hvad er en kunde?" og "hvilken betydning har det, at der statistisk set for længst burde være forekommet et nyt nedbrud?"

- etablere navngivningskonventioner og strukturer for mapper, filer og andre hierarkiske forhold for eksempel med hensyn til ting som "forældrekonto" og "afdelingskontor."

- fungere som kontrollør af importerede data og data, der bevæger sig på tværs af systemer, for at sikre konsekvens i ordvalg og at kilder til forurening af data filtreres fra eller korrigeres.

- udvikle de rette procedurer til backup, fletning af journaler eller oprettelse af hierarkiske forhold. Der er ubegribeligt mange måder at gøre den slags forkert. Og en enkelt lille fejl kan her medføre flere ugers spildt arbejde.

- bekræfte gyldigheden af resultaterne i rapporter og sørge for, at de rette variabler er blevet anvendt til at filtrere, gruppere og konsolidere data. Alt for ofte baserer en virksomheds forskellige underdirektører deres beslutninger på vidt forskellige data, hvilket kan skabe stor forvirring.

Den gode nyhed er, at dette arbejde med dataforvaltning ikke behøver være et fuldtidsjob. Den dårlige nyhed er, at den person, der udpeges som dataforvalter, er nødt til at være både politisk og teknisk kompetent.

Typisk er dette en stilling, man bør udfylde med en intern kandidat. Hvis ikke man kan finde en enkelt medarbejder med alle de påkrævede kompetencer, så kan man rotere mellem to medarbejdere, der maksimalt én gang om året skiftes til at stå for opgaverne.

Men dataforvaltning er ikke nok.

Her kan du også komme galt afsted

Lektie nr. 3: Skyen skal administreres af it-afdelingen
Da en cloud-tjeneste erstatter interne it-opgaver, skal den administreres som en it-opgave.

Brugerne har det med at tænke på et cloud-køb som en færdig løsning. De forestiller sig, at de med et trylleslag kan fjerne behovet for en it-afdeling og en masse faste omkostninger.

Men i det øjeblik, man for alvor tager et cloud-system i brug, bliver man opmærksom på behov for mashups, tilpasset kode og for eksempel muligheden for at trække og slippe dokumenter direkte fra skrivebordet og ud i skyen.

Der kan opstå behov for at integrere med andre interne som eksterne datakilder. Og direktørerne ønsker uvægerligt rapporteringer på flotte dashboards.

Med andre ord ønsker alle stadig den samme brugbarhed og effektivitet som ved et lokalt it-system. Sådanne fordele får man kun ved hjælp af et samarbejde mellem en arkitekt og en "hovedentreprenør".

Derfor er det ironisk, at cloud-leverandørernes største kundegrupper er de små og mellemstore virksomheder, som desværre også er de, der har sværest ved at forstå disse problemstillinger.

De store virksomheder er klar over, at det tager tid og kræver disciplin at drage fuld nytte af skyen.

Hvis alt dette er nyt og overraskende for dig, så kan du finde trøst i at vide, at du ikke er alene

David Taber har skrevet bogen Salesforce.com Secrets of Success: Best Practices for Growth and Profitability og er CEO for SalesLogistix, der er certificeret Salesforce.com-konsulent med fokus på forbedring af forretningsprocesser ved hjælp af CRM-systemer.

SalesLogistix har klienter i Nordamerika, Europa, Israel og Indien. Taber har mere end 25 års erfaring i it-branchen heriblandt 10 år på direktørniveau.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S