Saxo Bank: Derfor er projektleder-certificering vigtig for os

Hos Saxo Bank skal projektledere have en projektleder-certificering. Som alligevel ikke betyder det store til en job-samtale. Se hvorfor her.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også:
Headhunter: Derfor har it-projektledere så svært ved at få job

Syv ting der afgør din succes som it-projektleder

Saxo Bank har været igennem en rejse, hvor virksomheden har set på, hvordan bankens projekt- og leverancemodel skulle se ud.

"I dette arbejde har det været vigtigt at definere 'The Saxo-way of working'. Det er en model, som vi ikke bare har kunnet slå op i en bog, men en særlig måde at arbejde på, der passer til vores organisation," siger Mikael Munck, it-chef hos Saxo Bank.

Denne model tager i store træk udgangspunkt i en meget agil arbejdsform, hvor Scrum udgør en stor del af kernen.  

Projektlederne skal tale samme sprog

Men for at styre en stor udviklingsorganisation, har det været nødvendigt at have nogle mere traditionelle projektredskaber.

Og her har der været behov for et niveau af certificeringer. 

"Det har været vigtigt for os, at vores projektledere taler samme sprog, og også eksekverer efter samme modeller og skabeloner. I den sammenhæng har vi valgt Prince2," siger Mikael Munck.

Han fortæller, at det som sådan sagtens kunne have været en anden certificering, som eksempelvis PMI.

En ydre og en indre ramme

Det vigtigste var at finde en ramme, som projektlederne kunne bruge. 

"Det har været vigtigt at have en ramme, som medarbejderne kunne bruge. Man kan sige at den indre rammer er Scrum og den ydre er så Prince2," siger Mikael Munck. 

Denne ramme medfører, at når der bliver talt om kravspecifikationer i Saxo Bank, så har folk samme udgangspunkt og reference. 

"Certificeringerne er en måde, hvorpå vi har kunnet effektivisere udvikling- og projektlederkapacitet i banken," fortæller it-chefen. 

Så betyder en certificering heller ikke mere

Men udover at være en ydre ramme, betyder en certificering heller ikke meget mere.

"Det vigtigste er, at medarbejderne lærer vores måde at arbejde på. De skal forså den organisation, de arbejder for, håndtere det samlede pres, være fleksible og omstillingsparate samt virkelig forstå at tage ansvar," siger Mikael Munck. 

En certificering betyder således ikke meget, når det kommer til en jobsamtale.

Her bliver der kigget på de helt grundlæggende kompetencer.

"Der er mange fundamentale egenskaber, du skal besidder for at være en god projektleder. En certificering hos den enkelte gør jo ikke den person bedre eller dårligere, for det er jo heller ikke særligt komplicereret at tage én," siger Mikael Munck.

Om en projektleder har en certificering eller ej, er således ikke det centrale. 

"Det er ikke fordi at én certificering kvalificerer kandidaten, eller omvendt, at det diskvalificerer, hvis man ikke har én," siger han og fortsætter:

"Certificering handler om at man bliver mere effektiv i det rammeværktøj, man arbejder i, kan tale samme sprog og bruge de samme metoder. Men det er det indre, der er fundamentalt - de ydre rammer omkring projektledelse, det skal vi nok hjælpe dem med."

Læs også:
Sådan skaffer du dig fordele med it-stempler

Disse it-certificeringer kan sætte skub i din karriere

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job