Dansk Folkeparti vil gerne med i teleforliget, men så skal det updateres, melder partiets it-ordfører Dennis Flydtkjær nu ud.
Det sker efter politikerne på Christiansborg i sidste uge debatterede et forslag fra Dansk Folkeparti om fradrag ved tilslutning til højhastighedsbredbånd.
Der var ikke flertal for forslaget, men debatten tog "en drejning" over imod teleforliget, beretter Dennis Flydtkjær.
"Det blev en del af debatten, at socialdemokraterne og SF bød DF velkommen ind i teleforliget, hvilket vi meget gerne vil," udtaler Dennis Flydtkjær til Computerworld.
Så for at holde partierne op på det, har han rettet henvendelse til erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) for at høre, om DF er velkommen i forligskredsen.
13 år og 5 måneder gammelt
It-ordføreren mener, at teleforliget, der ifølge ham er 13 år og 5 måneder gammelt, trænger til en "opfriskning".
"Teleforliget er en gammel og slidt sovepude, der i den grad står i vejen for videre udvikling," udtaler Dennis Flydtkjær.
Han peger på, at det er tankevækkende, at hverken energiforlig, medieforlig, forsvarsforlig, transportforlig eller lignende "ikke bare kører hovedløst videre, men genforhandles med års mellemrum for at holde fokus og rette til efter udviklingen".
"Det er sådan set positivt, for så tvinges man til at tage stilling til, om kursen er den rette. Med Teleforliget 1999 er der ingen kurs, ingen styring," vurderer Dennis Flydtkjær.
Skib uden kurs - og det tager vand ind
Faktisk er det en nødvendighed, at lave forliget om, mener han.
"Telepolitikken i Danmark er som et skib, hvor alle politikere er under dækket og venter på, at mere roligt vejr bryder frem. Alt imens skibet sejler uden kurs og tager vand ind."
"Vi skal have et moderniseret teleforliget, så vi igen kommer op på broen af skibet og proaktivt får styret Danmark frem til igen at være et af verdens førende it-nationer," forklarer Dennis Flydtkjær.
Derfor peger han konkret på fire punkter, der skal med i teleforliget.
Disse ting skal med i nyt teleforlig
Han mener, at et nyt teleforlig skal følge op på de mål politikerne sætter.
"Så skal vi løbende følge op for at se, om vi bevæger os i den rigtige retning," mener han.
Derfor lyder hans forslag til ting, der skal med i et nyt teleforlig i punktform:
1.
I dag har Danmark en download-målsætning på 100 mbit i 2020. Jeg foreslår, at man også laver en upload-målsætning på 50 mbit til alle i 2020.
2.
I dag er udrulningen af mobil og bredbåndsnettet markedsdrevet, hvilket er fint nok, men der er områder af Danmark, hvor markedskræfterne aldrig kommer ud. Derfor bør man i et teleforlig tage initiativer, som understøtter udviklingen, så vi får alle med på vognen. Det kunne for eksempel være via en fradragsordning for installering af hurtigt internet i yderområderne, eller eventuelt en fond som understøtter udviklingen. Pengene kan komme fra aktionerne af nye frekvenser, hvilket betyder, det er branchens egen penge, som kommer ud og arbejde igen.
3.
Vi skal motivere kommunerne til at tage et større ansvar i udrulningen af hurtigt bredbånd og bedre mobildækning. Det tror jeg også gerne, de vil.
I Danmark er det imidlertid sådan, at kommunernes muligheder for at fremme bredbåndsudviklingen i dag er begrænset af blandt andet kommunalfuldmagtsreglerne.
Med det i mente er det derfor oplagt, at kommunernes værktøjskasse til at fremme udviklingen af hurtigt bredbånd inden for kommunegrænserne får et serviceeftersyn her i 2013.
De barrierer, som står i vejen for, at kommunerne kan påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til digital infrastruktur bør således fjernes.
4.
Kommunerne skal også kunne benytte deres købekraft til at stille en række krav i forbindelse med udbud.
Problemet er imidlertid, at det i dag er en gråzone, hvor langt kommunerne kan gå, i forhold til at stille dækningskrav ved udbud af bredbåndsdækningen til deres egne institutioner.
Det er vores rolle på Christiansborg, at give kommunerne klokkeklare rammer, så de ved, hvad de gøre for at spille en aktiv og fremmende rolle i mobil og bredbåndsudviklingen.
