Kan vores arbejdsliv virkelig kun bestå af enten at flytte til Ærø og skrue helt ned – eller at køre arbejd-arbejd-stilen for velfærdsstatens skyld?
I sin nye bog ”Vågne timer” leder Zetland-medstifter Hakon Mosbech efter en tredje vej til et arbejdsliv, der både fungerer for mennesker og samfund.
Vi bruger størstedelen af vores vågne timer på jobbet, men ifølge Hakon Mosbech er den måde, arbejdet typisk er indrettet på, reelt gået i stykker. Det har konsekvenser for både trivsel, produktivitet og mening.
Vi har ifølge Hakon Mosbech glemt at forestille os, hvordan tingene kunne være indrettet grundlæggende anderledes og bedre - altså en slags forestillingskrise.
Men at gøre op med den lidt fantasiløse debat kræver et opgør med fastlåste forestillinger om, hvordan vi arbejder godt.
Vågne timer er således forfatterens bud på, hvordan arbejdslivet kan blive radikalt bedre, uden at svaret nødvendigvis er flugt fra arbejdet eller flere timer i hamsterhjulet.
Bogen åbner med to vendepunkter, der også fungerer som en art programerklæring.
Først fortællingen om kokken Nick Curtin, hvis krop ”glemte at slappe af” efter et ekstremt arbejdsliv i New York.
Sammen med sin partner Camilla Hansen skabte han derefter restaurant Alouette i København som et eksperiment i højt fagligt niveau og bæredygtigt arbejdsmiljø. Det var uden det klassiske fokus på at hente en Michelin-stjerne, som Alouette senere faktisk fik.
Dernæst er der et historisk sidespor til Niels Bohr, der ramte muren i 1921 og siden fik skabt en arbejdskultur med pauser, leg og gennembrud. Han vandt så i øvrigt Nobelprisen i 1922.
Begge historier peger på bogens pointe: Godt arbejde handler ikke kun om resultater, men om at have det godt, mens man skaber dem.
Vågne timer er bygget op om seks ”arbejdets love”: Pausens lov, samspillets lov, balancens lov, dynamikkens lov, loven om fokus og fordybelse samt loven om mening.
Hvert kapitel undersøger sin egen lov gennem forskning, konkrete cases fra arbejdspladser samt personlige fortællinger.
Til sidst løfter Hakon Mosbech blikket og retter det mod samfundets rammer for arbejde med forslag til, hvordan vi kan eksperimentere os ud af forestillingskrisen.
Samlet set giver bogen konkrete principper at eksperimentere med i en tid, hvor teknologi – og især AI – gør spørgsmålet om menneskeligt bæredygtigt arbejde endnu mere presserende.
