AWS og Google går sammen om stor multicloud-satsning: "Et fundamentalt skift"

De to cloud-giganter har lanceret en fælles multicloud-indsats for at imødekomme efterspørgsel efter pålidelig forbindelse.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Google Cloud og Amazon Web Services har annonceret et nyt tiltag, som skal hjælpe multicloud-kunder.

I takt med, at flere kunder benytter multicloud-strategier, er behovet for interoperabilitet mellem cloududbydere stødt stigende, meddeler selskaberne.

"Historisk set har det dog været en udfordring at forbinde disse miljøer, hvilket har tvunget kunder til at vælge en kompleks "gør det selv"-tilgang til at håndtere globale, multilags-netværk i stor skala," lyder det i udmeldingen.

Derfor er Google og AWS nu gået sammen om at løse dette og skabe et mere åbent cloudmiljø. Målet er, at cloududbydere skal kunne forbindes med hinanden mere simpelt.

Dette skal ske med de to selskabers nye multicloud-netværksløsning, der bruger både AWS Interconnect – multicloud og Google Clouds Cross-Cloud Interconnect.

Samarbejdet byder på også en ny specifikation for netværksinteroperabilitet, som gør det muligt for kunder at etablere privat højhastighedsforbindelse mellem Google Cloud og AWS.

"Dette samarbejde mellem AWS og Google Cloud repræsenterer et fundamentalt skift i multicloud-forbindelse."

"Ved at definere og offentliggøre en standard, der fjerner kompleksiteten ved fysiske komponenter for kunder, og samtidig indbygge høj tilgængelighed og sikkerhed i standarden, behøver kunder ikke længere bekymre sig om tungt arbejde for at skabe deres ønskede forbindelse. Når de har brug for multicloud-forbindelse, kan den aktiveres på få minutter med et enkelt klik," udtaler Robert Kennedy, VP for netværkstjenester hos AWS i meddelelsen.

Ny tilgang

Tidligere var kunder nødt til manuelt at opsætte komplekse netværkskomponenter, herunder fysiske forbindelser og udstyr, for at forbinde cloududbydere, meddeler de to cloud-giganter.

Den nye tilgang er anderledes, da den bevæger sig væk fra fysisk infrastruktur og over mod en administreret, cloud-native oplevelse.

"Ved at integrere AWS med Google Clouds Cross-Cloud Network-arkitektur abstraherer vi kompleksiteten omkring fysisk forbindelse, netværksadressering og routingpolitikker. Kunder behøver ikke længere vente i ugevis på kredsløbsprovisionering: de kan nu etablere dedikeret båndbredde efter behov og oprette forbindelse på få minutter via deres foretrukne cloud-konsol eller API," meddeler selskaberne.

Begge udbydere udfører løbende overvågning for at opdage og løse problemer.

"Vi er begejstrede for dette samarbejde, som gør det muligt for vores kunder at flytte deres data og applikationer mellem clouds med forenklet global forbindelse og forbedret operationel effektivitet."

"Dagens annoncering leverer yderligere på Google Clouds Cross-Cloud Network-løsning, der er fokuseret på at skabe en åben og samlet multicloud-oplevelse for kunder," udtaler Rob Enns, chef for Cloud Networking, Google Cloud.

De API-specifikationer, der er udviklet til dette produkt, er åbne for andre udbydere og partnere at adoptere, lyder det.

Tiltaget om mere pålidelig forbindelse i clouden kommer kort tid efter det enorme AWS-nedbrud, som lagde store dele af internettet ned. Dette nedbrud ifølge Reuters kan ende med omkostninger på næsten 4,2 milliarder kroner.

Fin selskabernes udmelding her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks