Denne trend kan forandre dit it-setup totalt

Virksomhedernes fokus skifter væk fra væg-til-væg-løsninger til en mere moderne it-tankegang. Det giver både muligheder og udfordringer, forklarer it-rådgiver.

Artikel top billede

Læs også:

CIO for gigantiske Ecco: Derfor skifter vi til Salesforce

Al magt til brugerne: It-afdelingen mister kontrollen

Det er ikke et unikt tilfælde, når Ecco vælger CRM fra Salesforce, selvom den mest oplagte leverandør var SAP, som også leverer virksomhedens ERP.

Det er heller ikke et særsyn, at forskellige afdelinger i en virksomhed vælger BI-værktøjer, der nok er smarte, men ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de standarder, man ellers arbejder efter. 

Tværtimod er det eksempler på, at mange virksomheder i stigende grad begynder at sammensætte it-miljøet på en måde, der gør op med væg-til-væg-tankegangen.

"Vi ser helt klart en trend," siger Olav Frølich, der er partner og rådgiver i Devoteam.

Han forklarer, at denne trend i høj grad udspringer af, at det ikke længere kun er it-cheferne, der træffer it-beslutningerne.

"Faktisk ser vi, at en del beslutninger slet ikke bliver truffet af it-cheferne, men at du netop kan indføre et værktøj som eksempelvis Salesforce stort set uden at inddrage it-afdelingen."

"Det er i høj grad agiliteten, der er bærende for den trend, samtidig med den ændrede cost model, hvor egentlige investeringer afløses af abonnements-betingelser."

Sat på spidsen har de seneste års massive cloud-fokus betydet, at it-chefen ikke længere bestemmer over, hvilke løsninger, der tages i brug i virksomheden.

"Du kan bare betale med dit kreditkort, hvorefter du kan gå i gang med at bruge løsningen."

"I gamle dage var forretningen afhængig af, at det skulle køre på det fysiske servere. Da havde man kontrollen med it, men i dag har man ikke den samme fysiske kontrol med, hvad der bliver anskaffet."

App-kulturen vinder frem

Olav Frølich fortæller, at hvor it-løsninger tidligere var store og tunge, skulle kunne det hele - og kostede rigtig mange penge - så er det i dag nogle andre krav, der er fra forretningen.

Det har blandt andet medført, at hele app-tankegangen, som vi kender fra vores private smartphones og tablets, i dag også finder vej ind i virksomhederne. Det giver mange fordele:

"Når der kommer et alternativt tilbud, så er det i dag nemmere at hoppe på den vogn. Det er en brug-og-smid-væk kultur, som man ikke tidligere har set inden for professionel it."

Olav Frølich tilføjer, at dette ikke gælder indenfor alle funktionsområder - men tilgangen fra mobile enheder er vigtig for forretningen, uagtet om det er en app eller en SaaS-løsning, man er hoppet på.

Er de tider, hvor virksomheder valgte væg-til-væg-løsninger fra samme leverandør, forbi?

"Jeg tror stadig, at der er nogen, der forfølger det, så helt forbi er det ikke. Men det betyder noget, hvad det koster, og det er fristende, at man på abonnements-basis kan få de her løsninger og skalere både op og ned."

For hovedparten af virksomhederne er det nok hybridmodellen, hvor man har noget fra begge verdener, der bliver den fremherskende, vurderer Devoteam-rådgiveren.

"I de seneste par år har mange i forretningen ikke kunnet forstå, hvorfor it-omkostningerne ikke følger med ned, når man skærer forretningsområder væk eller reducerer antallet af medarbejdere. Det havde de gjort, hvis man havde haft it på abonnement."

Derfor er it-chefen stadig så vigtig

Læs også:

CIO for gigantiske Ecco: Derfor skifter vi til Salesforce

Hvad er ulemperne ved at tænke it på den måde?

"Der er selvfølgelig nogle advarselslamper," lyder det fra Olav Frølich, der peger på, at det ikke er uproblematisk, når alle mulige afdelinger i virksomheden begynder at træffe egne it-beslutninger.

"Hvis man laver en beslutning hen over hovedet på ens it-afdeling, glemmer man måske at tænke hele vejen rundt om ens behov."

"Der kommer lynhurtigt et behov for, at man skal have integration mellem det eksterne system og det, man har stående i kælderen."

Sikkerhed er ifølge Olav Frølich et andet område, der bekymrer nogle virksomheder ved cloud - eksempelvis huller i data-fortroligheden og bekymringer for manglende recovery-muligheder.

Og så er der ønsket om ensartet drift, så man ikke i tilfælde af fejl skal henvende sig til mange forskellige parter afhængigt af hvem, der udbyder den konkrete service.

"Man kan altid diskuttere, om det er berettiget eller ej med de bekymringer, men hvis forretningen træffer beslutninger uden om it, tænker de ikke på det."

Fremtidens it-leder

Devoteam-rådgiveren oplever, at mange it-afdelinger i dag ændrer sig i retning af et mere moderne og fleksibelt it-setup. Og det er også det eneste rigtige at gøre, mener han.

"Hele it-afdelingen undergår en transformation fra at være den, der sørgede for al it, til, at man sørger for noget af den it, forretningen har brug for - men også står for vendor-management af eksterne it-services."

"Du kommer til at afgive noget kontrol, som du havde i gamle dage. Min holdning er, at man skal afgive kontrollen - men på en kontrolleret måde i stedet for, at det sker tilfældigt. Man skal sørge for, at virksomheden på bedst mulige måde får noget ud af de valgmuligheder, der er i dag."

Selvom det set alene fra it-afdelingens synspunkt måske nok kunne være at foretrække, at man valgte at satse på så få leverandører som muligt, er man ifølge Olav Frølich nok nødt til at indstille sig på, at det kun bliver sværere at fastholde væg-til-væg-tankegangen.

"Det er farligt at se igennem fingre med, at der er en tendens. Man skal forholde sig til det it-marked, der er, med de nye løsninger, der kommer."

"Udfordringen er, at mange it-afdelinger kæmper med bare at holde tingene i luften og har fokus på omkostningerne og driften. Det her kræver noget kapacitet, så man kan tænke mere strategisk og evaluere de nye løsninger i forhold til forretningens behov," siger Olav Frølich fra Devoteam.

Læs også:

CIO for gigantiske Ecco: Derfor skifter vi til Salesforce

Al magt til brugerne: It-afdelingen mister kontrollen

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S