Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Det har vakt undren, at Bornholm - og ikke andre yderområder - skal have særlig støtte til bredbånd. Men det er der særlige grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Forbløffelsen var stor flere steder i landet, at regeringen i sin nylige vækstplan valgte at øremærke 60 millioner kroner til at forbedre bredbåndsdækningen på Bornholm.

Computerworld har derfor forsøgt at få nogle svar af Erhvervsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for støtten til Bornholm, og hvorfor eksempelvis ikke Langeland skal have støtte.

Her er hvad chefkonsulent Mette Stürup fra Erhvervsstyrelsen svarer:

"Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Mens 83 procent af danskerne på landsplan kan få mindst 30 megabit, er tallet kun cirka 40 procent på Bornholm. Det er kun 17 procent af husstandene og virksomhederne på Bornholm, der kan få over 100 megabit, mens tallet på landsplan er 65 procent," udtaler Mette Stürup og tilføjer:

"Så det ene er, at Bornholm ligger væsentlig under landsgennemsnittet, men det er også den ø i Danmark, hvor der bor flest, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd."

Så hvis man skal sammenligne med Langeland, kan man så sige, at Langeland også ligger under landsgennemsnittet, men bare ikke har den samme mængde husstande som Bornholm?

"Ja, der er ikke så mange husstande. Ser man på Langelands tre postnumre, så er der i Rudkøbing en pæn dækning, mens øens sydlige og nordlige ende er dårligt stillet. Men samlet set har de færre husstande på Langeland."

Det er dog langt fra alle ting, Erhvervsstyrelsen ønsker at svare på. Se næste side.

Derfor er Bornhoms udfordringer større end Langelands

Så det vil sige, at Langeland har for få husstande til at komme i betragtning?

"Man kan sige, at Bornholms udfordringer er større end Langelands. På Bornholm er der 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få mindst 30 megabit, mens der på Langeland er 4.500 husstande og virksomheder.

Bornholm er med 22.000 husstande og virksomheder den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Andre øer og områder i landet kan også være udfordrede, men der er tale om mindre områder befolkningsmæssigt."

Men vil det sige, at det er regeringen, der har besluttet, at det kun er ét større sammenhængende område, der kommer i betragtning?

"Ingen kommentarer."

Er vi enige om, at der findes andre områder i Danmark, hvor bredbåndsdækningen er lige så dårlig?

"Ingen kommentarer."

Hvor kommer så det særlige fokus på Bornholm fra?

"Ingen kommentarer."

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura