Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Det har vakt undren, at Bornholm - og ikke andre yderområder - skal have særlig støtte til bredbånd. Men det er der særlige grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Forbløffelsen var stor flere steder i landet, at regeringen i sin nylige vækstplan valgte at øremærke 60 millioner kroner til at forbedre bredbåndsdækningen på Bornholm.

Computerworld har derfor forsøgt at få nogle svar af Erhvervsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for støtten til Bornholm, og hvorfor eksempelvis ikke Langeland skal have støtte.

Her er hvad chefkonsulent Mette Stürup fra Erhvervsstyrelsen svarer:

"Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Mens 83 procent af danskerne på landsplan kan få mindst 30 megabit, er tallet kun cirka 40 procent på Bornholm. Det er kun 17 procent af husstandene og virksomhederne på Bornholm, der kan få over 100 megabit, mens tallet på landsplan er 65 procent," udtaler Mette Stürup og tilføjer:

"Så det ene er, at Bornholm ligger væsentlig under landsgennemsnittet, men det er også den ø i Danmark, hvor der bor flest, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd."

Så hvis man skal sammenligne med Langeland, kan man så sige, at Langeland også ligger under landsgennemsnittet, men bare ikke har den samme mængde husstande som Bornholm?

"Ja, der er ikke så mange husstande. Ser man på Langelands tre postnumre, så er der i Rudkøbing en pæn dækning, mens øens sydlige og nordlige ende er dårligt stillet. Men samlet set har de færre husstande på Langeland."

Det er dog langt fra alle ting, Erhvervsstyrelsen ønsker at svare på. Se næste side.

Derfor er Bornhoms udfordringer større end Langelands

Så det vil sige, at Langeland har for få husstande til at komme i betragtning?

"Man kan sige, at Bornholms udfordringer er større end Langelands. På Bornholm er der 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få mindst 30 megabit, mens der på Langeland er 4.500 husstande og virksomheder.

Bornholm er med 22.000 husstande og virksomheder den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Andre øer og områder i landet kan også være udfordrede, men der er tale om mindre områder befolkningsmæssigt."

Men vil det sige, at det er regeringen, der har besluttet, at det kun er ét større sammenhængende område, der kommer i betragtning?

"Ingen kommentarer."

Er vi enige om, at der findes andre områder i Danmark, hvor bredbåndsdækningen er lige så dårlig?

"Ingen kommentarer."

Hvor kommer så det særlige fokus på Bornholm fra?

"Ingen kommentarer."

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job