Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Det har vakt undren, at Bornholm - og ikke andre yderområder - skal have særlig støtte til bredbånd. Men det er der særlige grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Forbløffelsen var stor flere steder i landet, at regeringen i sin nylige vækstplan valgte at øremærke 60 millioner kroner til at forbedre bredbåndsdækningen på Bornholm.

Computerworld har derfor forsøgt at få nogle svar af Erhvervsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for støtten til Bornholm, og hvorfor eksempelvis ikke Langeland skal have støtte.

Her er hvad chefkonsulent Mette Stürup fra Erhvervsstyrelsen svarer:

"Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Mens 83 procent af danskerne på landsplan kan få mindst 30 megabit, er tallet kun cirka 40 procent på Bornholm. Det er kun 17 procent af husstandene og virksomhederne på Bornholm, der kan få over 100 megabit, mens tallet på landsplan er 65 procent," udtaler Mette Stürup og tilføjer:

"Så det ene er, at Bornholm ligger væsentlig under landsgennemsnittet, men det er også den ø i Danmark, hvor der bor flest, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd."

Så hvis man skal sammenligne med Langeland, kan man så sige, at Langeland også ligger under landsgennemsnittet, men bare ikke har den samme mængde husstande som Bornholm?

"Ja, der er ikke så mange husstande. Ser man på Langelands tre postnumre, så er der i Rudkøbing en pæn dækning, mens øens sydlige og nordlige ende er dårligt stillet. Men samlet set har de færre husstande på Langeland."

Det er dog langt fra alle ting, Erhvervsstyrelsen ønsker at svare på. Se næste side.

Derfor er Bornhoms udfordringer større end Langelands

Så det vil sige, at Langeland har for få husstande til at komme i betragtning?

"Man kan sige, at Bornholms udfordringer er større end Langelands. På Bornholm er der 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få mindst 30 megabit, mens der på Langeland er 4.500 husstande og virksomheder.

Bornholm er med 22.000 husstande og virksomheder den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Andre øer og områder i landet kan også være udfordrede, men der er tale om mindre områder befolkningsmæssigt."

Men vil det sige, at det er regeringen, der har besluttet, at det kun er ét større sammenhængende område, der kommer i betragtning?

"Ingen kommentarer."

Er vi enige om, at der findes andre områder i Danmark, hvor bredbåndsdækningen er lige så dårlig?

"Ingen kommentarer."

Hvor kommer så det særlige fokus på Bornholm fra?

"Ingen kommentarer."

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse