Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Det har vakt undren, at Bornholm - og ikke andre yderområder - skal have særlig støtte til bredbånd. Men det er der særlige grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Forbløffelsen var stor flere steder i landet, at regeringen i sin nylige vækstplan valgte at øremærke 60 millioner kroner til at forbedre bredbåndsdækningen på Bornholm.

Computerworld har derfor forsøgt at få nogle svar af Erhvervsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for støtten til Bornholm, og hvorfor eksempelvis ikke Langeland skal have støtte.

Her er hvad chefkonsulent Mette Stürup fra Erhvervsstyrelsen svarer:

"Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Mens 83 procent af danskerne på landsplan kan få mindst 30 megabit, er tallet kun cirka 40 procent på Bornholm. Det er kun 17 procent af husstandene og virksomhederne på Bornholm, der kan få over 100 megabit, mens tallet på landsplan er 65 procent," udtaler Mette Stürup og tilføjer:

"Så det ene er, at Bornholm ligger væsentlig under landsgennemsnittet, men det er også den ø i Danmark, hvor der bor flest, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd."

Så hvis man skal sammenligne med Langeland, kan man så sige, at Langeland også ligger under landsgennemsnittet, men bare ikke har den samme mængde husstande som Bornholm?

"Ja, der er ikke så mange husstande. Ser man på Langelands tre postnumre, så er der i Rudkøbing en pæn dækning, mens øens sydlige og nordlige ende er dårligt stillet. Men samlet set har de færre husstande på Langeland."

Det er dog langt fra alle ting, Erhvervsstyrelsen ønsker at svare på. Se næste side.

Derfor er Bornhoms udfordringer større end Langelands

Så det vil sige, at Langeland har for få husstande til at komme i betragtning?

"Man kan sige, at Bornholms udfordringer er større end Langelands. På Bornholm er der 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få mindst 30 megabit, mens der på Langeland er 4.500 husstande og virksomheder.

Bornholm er med 22.000 husstande og virksomheder den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Andre øer og områder i landet kan også være udfordrede, men der er tale om mindre områder befolkningsmæssigt."

Men vil det sige, at det er regeringen, der har besluttet, at det kun er ét større sammenhængende område, der kommer i betragtning?

"Ingen kommentarer."

Er vi enige om, at der findes andre områder i Danmark, hvor bredbåndsdækningen er lige så dårlig?

"Ingen kommentarer."

Hvor kommer så det særlige fokus på Bornholm fra?

"Ingen kommentarer."

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub