Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Det har vakt undren, at Bornholm - og ikke andre yderområder - skal have særlig støtte til bredbånd. Men det er der særlige grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Forbløffelsen var stor flere steder i landet, at regeringen i sin nylige vækstplan valgte at øremærke 60 millioner kroner til at forbedre bredbåndsdækningen på Bornholm.

Computerworld har derfor forsøgt at få nogle svar af Erhvervsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for støtten til Bornholm, og hvorfor eksempelvis ikke Langeland skal have støtte.

Her er hvad chefkonsulent Mette Stürup fra Erhvervsstyrelsen svarer:

"Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Mens 83 procent af danskerne på landsplan kan få mindst 30 megabit, er tallet kun cirka 40 procent på Bornholm. Det er kun 17 procent af husstandene og virksomhederne på Bornholm, der kan få over 100 megabit, mens tallet på landsplan er 65 procent," udtaler Mette Stürup og tilføjer:

"Så det ene er, at Bornholm ligger væsentlig under landsgennemsnittet, men det er også den ø i Danmark, hvor der bor flest, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd."

Så hvis man skal sammenligne med Langeland, kan man så sige, at Langeland også ligger under landsgennemsnittet, men bare ikke har den samme mængde husstande som Bornholm?

"Ja, der er ikke så mange husstande. Ser man på Langelands tre postnumre, så er der i Rudkøbing en pæn dækning, mens øens sydlige og nordlige ende er dårligt stillet. Men samlet set har de færre husstande på Langeland."

Det er dog langt fra alle ting, Erhvervsstyrelsen ønsker at svare på. Se næste side.

Derfor er Bornhoms udfordringer større end Langelands

Så det vil sige, at Langeland har for få husstande til at komme i betragtning?

"Man kan sige, at Bornholms udfordringer er større end Langelands. På Bornholm er der 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få mindst 30 megabit, mens der på Langeland er 4.500 husstande og virksomheder.

Bornholm er med 22.000 husstande og virksomheder den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Andre øer og områder i landet kan også være udfordrede, men der er tale om mindre områder befolkningsmæssigt."

Men vil det sige, at det er regeringen, der har besluttet, at det kun er ét større sammenhængende område, der kommer i betragtning?

"Ingen kommentarer."

Er vi enige om, at der findes andre områder i Danmark, hvor bredbåndsdækningen er lige så dårlig?

"Ingen kommentarer."

Hvor kommer så det særlige fokus på Bornholm fra?

"Ingen kommentarer."

Læs også:

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S