Bag visitkortet: Spilproducer

Han begyndte at studere biologi, men endte i stedet med at udvikle spil i den populære børneserie Pixeline. Mød Søren Jønsson, der som spilproducer for det Herning-baserede Studio 1-2 bruger historier til at skabe leg med computere og teknologi.

Ram, gigabytes og GPU'er træder i baggrunden for plot, fortælling og spændende bipersoner, når 33-årige Søren Jønsson skal lokke børn mellem fire og ni år til at bruge computeren.

Sammen med en programmør og to tegnere står han bag det populære børnespil Pixeline, som i år har 10 års jubilæum. Fra kontoret i Herning er holdet nu i gang med at udvikle det 10. spil i serien om den lyshårede pige med den blå kjole, som tager på eventyr i hele verden.

Søren Jønsson er ikke uddannet i faget og trækker i stedet på sin baggrund som naturvejleder og rollespilsfanatiker, hvor det primære altid har været at fortælle historier.

- Jeg elsker at fortælle historier og kan ikke lade være med at skrive. Ved at fortælle den rigtige historie kan du få et budskab igennem, for den gode historie er jo en måde at få folks interesse på. Jeg tror, at computeren er det medie, der vil være den bedste historiefortæller, fordi det er interaktivt, siger Søren Jønsson.

  • Søren Jønsson
  • Alder: 33 år
  • Titel på visitkortet: Producer, Studio 1-2
  • Uddannelse: Uafsluttet cand.scient. fra Odense Universitet
  • Gennemsnitlig arbejdsuge: 40 timer
  • Finder på spillene
    Han overtog jobbet som hovedudvikler af spil for Studio 1-2, da Pixeline-stifteren Rune Lünell i 1999 stoppede hos selskabet. Som spilproducer er det Søren Jønsson, der blandt andet står for at komme med ideer til nye spil, holde styr på produktionen og skrive dialog og tekst.

    Tilblivelsen af et nyt spil begynder med, at Søren Jønsson mødes med tegnerne for at lave en grundlæggende ideudvikling. Sammen vælger de et specielt tema, som for eksempel det vilde vesten, og prøver derefter at finde på de enkelte scener i spillet.

    - Hvis børnene skal lære, hvordan bogstaverne på tastaturet sidder, så laver vi et spil, hvor de skal bruge bogstaver og lære dem at kende. Det bygger vi så ind i historien ved at lave det i et spisetelt i det vilde vesten, hvor man skal konkurrere med de skurke, vi har skabt, fortæller Søren Jønsson.

    Hårdt tidspres

    Spillene udvikles i Macromedia Director, hvor det gøres brug af det indbyggede programmeringssprog Lingo. Søren Jønsson har en fastansat programmør og en freelance-programmør tilknyttet.

    - Vi har udviklet en speciel form for Lingo, som optimerer processen. Da vi arbejder under hårdt tidspres og har cirka fire måneder til at lave et spil, optimerer vi alle de steder, vi kan, siger Søren Jønsson.

    Pixeline var det første dansk producerede børnespil på markedet sammen med Magnus og Myggen. Siden har Studio 1-2 udvidet porteføljen med spillene Batta Batta og Pixelines Lillebror.

    Søren Jønsson skriver tekst og tale til alle de nye spil og indtaler også de speaks, som bruges under udvikling af spillet. Til den endelige version står professionelle skuespillere for lyden, som bliver indtalt i København.

    Udkanten af Danmark

    Der er dog langt fra hovedstaden til Herning i det midtjyske, og det oplever Søren Jønsson nogle gange som en ulempe.

    - Man er ikke med til den daglige debat, og det er sværere at opbygge et netværk, siger han.

    Omvendt trækker Søren Jønsson så på de regionale ressourcer som for eksempel Aalborg Universitets virtual reality laboratorium, hvor de færdige børnespil testes af målgruppen, mens et videokamera filmer reaktionerne.

    Søren Jønsson udvikler sammen med kollegaerne mellem et og fire spil om året. Han forsøger at holde en arbejdsuge på 40 timer, men når udviklingen går mod sin afslutning, kan den godt nå det dobbelte.

    Ud i verden

    I dag findes nogle af Pixeline-spillene i Sverige og Norge, men Studio 1-2 har også drømme om at nå ud i hele verden. Derfor er Søren Jønsson glad for den danske spilbranches flagskib IO Interactive, som står bag Hitman-spillene og har vist vejen ud af Danmark.

    - Det er meget positivt, at det for nogen er lykkedes at komme ud over grænserne. IO Interactive er et forbillede for mange, og det viser, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at nogen satser på en. Talenterne er til stede i Danmark, det er jeg ikke i tvivl om, men det er et spørgsmål om at give dem rigtige betingelser, siger han.

    I alt er der syv ansatte i Studio 1-2's multimediaafdeling, som også står for at producere merchandise til Pixeline og Rasmus Klump. Herudover arbejder Studio 1-2 med tv og foto, og der er i alt godt 40 ansatte i afdelingerne i Herning, Odense og København. Sidste år fik selskabet et overskud på 898.000 kroner.

    Computerworld Online sætter i en artikelserie fokus på, hvilke funktioner der gemmer sig bag it-folks visitkort.

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S