Hvordan skaffer vi hurtigt bredbånd til de danske yderområder?
Det spørgsmål var omdrejningspunktet på en høring i Landdistriktsudvalget i sidste uge, hvor repræsentanter fra blandt andet fiber- og telebranchen var mødt frem for at give deres besyv med i debatten.
Også borgmester Winni Grosbøll (S) fra Bornholm, der netop har modtaget 60 millioner kroner fra staten til bredbåndsudrulning, var mødt frem for at forklare tilhørerne om Bornholms bredbåndsudfordringer.
"Vi er meget langt fra de mål, som regeringen har sat sig, og det betyder, at vores iværksættere forlader øen igen. Det er en spiral, der går nedad, for ikke nok med at folk forlader øen, det er vores iværksættere og dermed virksomheder, der forlader øen," lød det fra borgmesteren.
Hvorfor sælger I ikke Østkraft?
Også direktør Jakob Willer fra Teleindustrien var mødt frem, og han brugte blandt andet taletiden til at kritisere støtten til Bornholm.
"Lige nu er der meldt ud, at der kommer offentlige midler til Bornholm. Det betyder, at selskaberne tøver med at investere på Bornholm. Den måde, man uddeler de penge på, er her essentiel for, hvordan det kommer til at påvirke udviklingen og konkurrencen og markedssituationen på Bornholm," lød det fra Jakob Willer, som i det hele taget gentog, hvad der tidligere er blevet fremført af TDC.
"Hvorfor sælger I ikke elselskabet fra og lader det operere på kommercielle vilkår? Det er den klart bedste vej frem, hvis man vil sætte infrastrukturen i spil," lød det fra ham.
Den kommentar fik Bornholms borgmester Winni Grosbøll lov at svare på:
"Jeg forstår godt bekymringen med, at det private skal konkurrere med det offentlige, og det synes jeg heller ikke er en særlig holdbar situation, der hvor konkurrencen er fuldbyrdig. Men det forudsætter jo, at der er en konkurrence," lød det fra borgmesteren.
Kommunalpolitiker gav opsang til teleselskaber
"Hvis kommunen sælger aktier i Østkraft, skal vi overføre 40 procent til staten i udbytte, og det er jo en væsentlig værdiforskydning fra det bornholmske samfund til staten. Den anden grund er, at så længe det er kommunalt aktieselskab, så er det det overordnede samfunds interesser, der varetages," lød forklaringen fra Winni Grosbøll.
"I det øjeblik man sikrer elforsyningspriser, der ligger på gennemsnittet af Østdanmark, som man kan i dag, og genererer overskud, så er det jo en politisk valgt bestyrelse, der agerer med overskuddet i overensstemmelse med samfundets interesse på Bornholm."
"Med et privat selskab ved man ikke, hvad overskuddet bliver brugt til. Vi bruger vores overskud på Bornholm til at udvikle ecogrid og til at udvikle store samfunds-demonstrationsanlæg, der både er til gavn for Danmark og Europa."
Udover støtten til Bornholm kom debatten også omkring en lang række andre emner, heriblandt Skyline-frekvenserne og prissætningen på offentlige udbud.
I den forbindelse tog Venstre-politikeren Esben Lunde Larsen fra Ringkøbing-Skjern kommune bladet fra munden og sendte en bredside af sted mod teleindustrien.
"Klinger det ikke en anelse hult, når teleindustrien melder ud, at de vil være en positiv medspiller i markedsgørelsen, når kommunerne gør alt, hvad de kan for at lave udbud, og man så får den slags prissætning i Danmark?," lød det fra Esben Lunde Larsen.
Han hentydede til Ringkøbing-Skjern kommunes kontroversielle fiber-udbud sidste år, der blev droppet, da priserne fra buddene, der kom fra henholdsvis EnergiMidt og TDC, sprængte kommunens budgetrammer.
Som Computerworld tidligere har beskrevet lød EnergiMidts pris på 68 millioner kroner, mens TDC's bud holdes hemmeligt. Noget tyder dog på, at kommunen havde forventet en udgiftsneutral fiberudrulning. Læs mere om den sag her.
Se høringen i Landdistriktsudvalget her.
Læs også:
TDC: Derfor er særlig støtte til Bornholm en rigtig dårlig ide
