Danske aviser opgiver mikrobetaling

Mikrobetaling er nærmest en død sild for de danske aviser, som i stedet vil satse på at få læserne til at betale abonnement for komplette online-versioner. Berlingske Tidende lancerer sin elektroniske avis i morgen, mens Jyllands-Posten, Politiken og Jydske Vestkysten er klar senere i år.

De danske aviser ser 2004 som året, hvor læserne kommer til at betale for nyheder på nettet, skriver Berlingske Tidende.

Mikrobetaling for hver enkelt artikel er dog trådt i baggrunden til fordel for abonnementer, hvor læserne betaler et fast beløb for at få adgang til hele avisen online.

Berlingske Tidende lancerer i morgen deres ny online-avis, og her satser det norskejede dagblad på det såkaldte e-paper, hvor både layout, artikler og billeder lægges på nettet i klikbart format.

For det skal læserne betale fra 199 til 1.499 kroner om året, afhængig af om de abonnerer på avisen i forvejen.

Også Jydske Vestkysten og Morgenavisen Jyllands-Posten vil senere i år indføre det e-paper-format, som Børsen som eneste danske avis allerede benytter sig af.

Weekendavisen og Information indførte nye betalingsmodeller sidste år, mens Politiken og Fyens Stiftstidende senere i år følger trop og lancerer nye netversioner ? i ingen af tilfældene er mikrobetaling en prioritet.

Fyens Stiftstidende er ellers en af de aviser, der har været længst fremme på nettet, og avisen har i to år kørt med brugerbetaling, hvor man for få kroner kunne købe adgang til for eksempel sports- eller kulturstof.

Det har dog været administrativt tungt, samtidig med at det har givet for få besøgende og dermed for få visninger af bannerannoncer.

Avisernes nye betalingsmodeller betyder også, at danske online-brugere kommer til at lede længere efter gratis nyheder.

- Vi gør det, som alle andre også er i gang med, satser på de kunder, der i forvejen har betalt en masse for at få en avis. Dem vil vi gerne gøre meget for. Rigtigt meget. Gratisterne vil vi til gengæld gøre meget lidt for, siger Informations administrerende direktør, Henrik Bo Nielsen, til Berlingske Tidende.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job