Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat

Hovedpersonen i en spektakulær hackersag i Sverige og Danmark kan inden længe udleveres til de danske myndigheder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Under den svenske retssag mod Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg, der er anklaget for hackerangreb mod Nordea og Logica (nu CGI), er det kommet frem, at den svenske pirat angiveligt også skulle have begået store net-indbrud i Danmark.

Derfor blev det i går besluttet, at Gottfrid Svartholm Warg skal varetægtsfængsles, indtil den svenske domstol har besluttet, om han skal udleveres til de danske myndigheder, som har anmodet om varetægtsfængslingen.

Forhandlingerne om varetægsfængsling blev afholdt bag lukkede døre, hvor det blev endeligt besluttet, at retten den 17. juni tager stilling til, om Gottfrid Svartholm Warg skal udleveres til Danmark.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin Computer Sweden.

Flere indbrud i sving

Gottfrid Svartholm Warg er anklaget for at være hovedmanden bag omfattende hackerangreb og -indbrud mod Nordea og Logica ved at hacke to store IBM-mainframes.

Der skulle angiveligt være hentet massive mængder personoplysninger og logininformationer fra blandt andet skattevæsenet og statsadvokaturen, der var kunder hos CGI, ligesom Gottfrid Svartholm Warg er under mistanke for at bryde ind hos Nordea med det formål at stjæle fra otte kunder.

Det lykkedes imidlertid kun i et enkelt tilfælde, hvor Gottfrid Svartholm Warg stjal 24.2000 kroner fra en dansk Nordea-konto.

Ifølge chefanklageren forsøgte han desuden at stjæle 220.000 kroner fra yderligere fire danske konti samt 653.900 euro fra tre andre konti.

Ifølge anklagen var det Gottfrid Svartholm Wargs plan at sende de stjålne penge videre til konti i Cypern, Schweiz samt Storbritannien.

Dommen over Gottfrid Svartholm Warg falder den 14. juni, hvorefter det altså så skal besluttes, om Pirate Bay-stifteren skal udleveres til de danske myndigheder med henblik på retsforfølgelse herhjemme.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job