Derfor tjekker dansk myndighed de ansattes mail

En dansk tilsynsmyndighed har to gange i år tjekket en medarbejders mail. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Medarbejdere hos Finanstilsynet kan godt risikere, at deres mailboks bliver åbnet og mails læst af arbejdsgiveren.

Det fremgår af et dokument hos Datatilsynet.

"I forbindelse med en medarbejders fravær, kan det af hensyn til driften være nødvendigt at gøre sig bekendt med den pågældende medarbejders mails," hedder det i dokumentet, der samtidig beskriver, hvordan mail-data og internet-aktivitet for medarbejderne logges.

Hos Finanstilsynet bekræfter man, at ansattes mail kan åbnes af arbejdsgiveren, men at det sker sjældent.

"Gennemgang af en medarbejders mail sker sjældent, og der er udførlige interne procedurer, som skal overholdes."

To gange i år

"Til illustration er det sket to gange i 2013, i begge tilfælde fordi forretningsmæssige hensyn gjorde det nødvendigt at tilgå mailkorrespondance i medarbejderens fravær og utilgængelighed," forklarer kommunikationschef Søren Møller Christensen fra Finanstilsynet.
 
Han forklarer videre, at lagring af medarbejdernes email- og internetaktivitet sker i overensstemmelse med Datatilsynets regler, og medarbejderne bliver orienteret om det i forbindelse med deres ansættelse. 

Imidlertid bliver også de mailadresser, som der sendes mail til og modtages mail fra, typisk logget.

Hvad med eksterne informanter?

Direkte adspurgt omkring loggede mail-korrespondancer er svaret dog lettere mudret. 

"Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere sine interne it-sikkerhedsprocedurer i detaljer."

"Jeg kan dog oplyse, at vi tilstræber et meget højt sikkerhedsniveau inklusive kryptering af lagrede data, herunder om email- og internettrafik," forklarer kommunikationschefen. 

Ny ordning på vej

Han peger samtidig på, at der kommer en ny ordning til whistleblowere.

"Med hensyn til whistleblowere kan jeg oplyse, at Finanstilsynet ifølge kommende EU-regulering skal oprette en formaliseret whistleblower-ordning. De nærmere detaljer, herunder om IT-sikkerhed, ligger endnu ikke fast," slutter han.

Af et tilsvarende dokument hos Datatilsynet fra Konkurrencestyrelsen fremgår det i øvrigt, at man her logger e-postadresser på personer, der måtte sende mail til styrelsen.

"Identifikationsoplysninger, afsenders og modtagers e-postadresse, antal indkomne og afsendte e-mails samt indholdet af e-post."

Her fortæller Bjarne Bach Østergaard, der er administrationschef hos styrelsen, at alle logningsdata opbevares hos Statens It.

Han oplyser videre, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen overvejer at indføre et ordentligt whistleblower-system, hvor anonymitet teknisk set kan garanteres.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S