Tusindvis af offentlig ansatte får logget deres mail og internet-brug. Og flere myndigheder forbeholder sig ret til at tjekke medarbejdernes mail.
Langt hen af vejen er det ok, men det skal dog holdes på et minimum, mener landets fagforeninger.
"Som udgangspunkt er det Prosas holdning, at der kun skal logges det mest nødvendige i kortest mulig tid," udtaler formand Niels Bertelsen fra Prosa.
Han mener, at der skal være klare og overskuelige regler om logningen, og medarbejderne skal være bekendt med reglerne og konsekvenserne af ikke at følge dem.
"Medarbejderne skal derfor være bekendte med, hvad der logges, og hvorfor det sker," forklarer han.
Ud over at vide, at logningen finder sted, er det også vigtigt at vide, hvornår den vil blive brugt og af hvem, påpeger han.
"Særligt fordi der sker en større og større registrering af oplysninger af både borger og medarbejdere, og dermed en større mulighed for samkøring og dermed en øget risiko for misbrug," forklarer Prosa-formanden.
Må din chef læse dine mails?
I en lidt anden boldgade er holdningen den samme.
"Det er også vores opfattelse, at det skal være muligt for en arbejdsgiver at få adgang til en medarbejders mailboks ved fravær på arbejdspladsen, da det skal være muligt at drive forretningen, selv om en medarbejder for eksempel er blevet langtidssyg," forklarer Niels Bertelsen.
Imidlertid må medarbejderen selv tage nogle særlige forholdsregler på mailen, lyder rådet.
Sådan skal du bruge din mail
"Medarbejderen må så opfordres til at adskille arbejdsmæssige og private mails, så det ikke fører til, at arbejdsgiver læser private mails," forklarer Prosa-formanden.
Derimod er det helt i orden og det eneste fornuftige, at der logges, når ansatte har adgang til personfølsomme data, mener han.
"Sådan har det i øvrigt været i rigtig mange år," forklarer han.
"Generelt må vi sige, at det er vores holdning, at man kun skal logge, når der er en rigtig god grund til det. Derfor vender vi os imod de tilfælde, hvor der ikke er det," slutter han.
DJØF: Overvej hvad der logges
Lars Qvistgaard, der er formand for DJØF's Overenskomstforening for offentligt ansatte, mener, at arbejdsgivere altid skal overveje, hvor mange og hvilke oplysninger der logges på de ansatte.
"Det er altid en overvejelse. Og frem for alt skal de ansatte orienteres om det. Ligesom data skal slettes igen," understreger han.
Faktisk kommer det ikke bag på ham, at mange danske myndigheder logger deres ansatte i stor stil. Og DJØF har da heller ikke haft nogle sager, hvor der er sket misbrug af oplysningerne.
"En arbejdsgiver har ret til at sørge for, at reglerne bliver fulgt. Og det er helt legitimt at logge oplysninger, som det har været fremme," siger han.
Han påpeger dog samtidig, at i takt med den digitale udvikling, hvor flere og flere data kommer til, så skal man overveje endnu nøjere, præcis hvilke oplysninger der logges.
