Aston tjente 20 mio. trods fald i omsætning

Den svage dollar gav et fald i omsætningen for Aston Business Solutions, mens der til gengæld var stor fremgang på bundlinjen, hvor det blev til et overskud på 20 millioner kroner. Aston lader sig ikke gå på af salgsrygter og satser hårdt på, at standardsystemer er vejen til succes på et vanskeligt marked.

Aston Business Solutions kæmpede sig i 2003 til et overskud på 20 millioner kroner i et vanskeligt marked.

Det er en forbedring på 82 millioner kroner i forhold til året før, mens omsætningen faldt med 17 procent til 513 millioner kroner.

Faldet i omsætningen skyldtes hovedsagelig svækkelsen af den amerikanske dollar.

- Vi er tilfredse med det, og vi synes, at det er acceptabelt i det marked, vi befinder os i. Men vi ved, at vi kan gøre det bedre, og det kommer vi også til i 2004, siger Mogens Elsberg, der er administrerende direktør.

Omkring en fjerdedel af omsætningen ligger i Danmark, mens resten findes i udlandet.

Afhængig af Microsoft

Aston Business Solutions satser på Microsoft-produkter, og selskabets situation i ind- og udland er derfor tæt forbundet med Microsofts tilstedeværelse.

Aston Business Solutions A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning513601
Resultat af primær drift (EBIT)21-31
Resultat20-62
Egenkapital8581
- Microsoft har en stor markedsandel i Danmark og ikke stor vækst. Hver gang der er en enkelt salgssag, er der mange om budet, og det presser prisen. Det er anderledes ude i verden, hvor Microsofts markedsandel ligger mellem fire og otte procent. Der er situationen, at Microsoft ikke er kendt nok inden for dette område, mener Mogens Elsberg.

Han mener dog, at Microsofts markedsføringsmaskine langsomt er ved bygge et varemærke op i resten af verden, så softwaregiganten i højere grad bliver forbundet med økonomi- og forretningssystemer.

Det har stor betydning for Aston, som siden et navneskifte til Aston Business Solutions i december 2002 ikke har lagt skjul på, at der udelukkende satses på produkterne Navision, Axapta og Great Plains fra Microsoft Business Solutions.

- Vi tror, det er det rigtige valg at være loyale over for Microsoft, for det giver stor synergi mellem vores organisationer i de forskellige lande, siger Mogens Elsberg.

Satser på standardløsninger

Aston Business Solutions har over 550 ansatte på kontorer i 10 lande. For at udnytte synergien yderligere, satser Aston Business Solutions på standardløsninger inden for bestemte industrier.

Ud fra erfaringer samlet i over 70 projekter er Aston kommet frem til, at omkring 60 procent af hele implementeringen af et nyt økonomisystem er standard, mens kun de sidste 40 procent er unikt for den enkelte virksomhed.

Erfaringerne har Aston Business Solutions samlet i metoden Quickstepz, som skal gøre det lettere at vinde nye kunder.

- Vi tror, der er et skifte i kundernes købeadfærd, og at de nu ønsker standard frem for alt. Kunderne vil hellere tilpasse deres processer til standarden, for hvis man skal ud over standarden, bliver det dyrt.

Upåvirket af salgsrygter

Aston byggede oprindeligt på opkøb af 60 selskaber i både Danmark og udlandet, hvilket Nordea var med til at finansiere. Selskabet er siden blev slanket og en større milliongæld parkeret i et gammelt selskab.

Nordea har i dag kontrol med selskabet, og i de seneste par uger er der kommet nyt liv i rygterne om, at Nordea gerne vil sælge.

- Vi kommenterer ikke rygter, og vi tager det helt roligt. Vi har sammen med Nordea sagt, at Nordea ikke er den rigtige ejer af sådan en virksomhed som vores, så på et tidspunkt skal der være et ejerskifte. Men hvordan og hvornår har vi undladt at kommentere, siger Mogens Elsberg.

På trods af, at priserne fortsat vil være under pres i 2004, forventer Aston Business Solutions en forbedret indtjening på grund af større efterspørgsel.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S