Dansk Nokia-chef: Sådan ser vores fremtid ud nu

Hvad kommer der til at ske med Nokia, nu hvor Microsoft køber mobilproducenten? Og var det en fejl at satse alt på Windows Phone? Dansk Nokia-chef giver svaret.

Artikel top billede

(Foto: Invision / Diane Bondareff)

Der havde været rygter og spekulationer om det længe, og den 3. september blev det så officielt: Microsoft smed lappen ned i sin gigantiske pengetank og fandt cirka 40 milliarder kroner til et købe den nærmeste allierede på mobilfronten, Nokia. 

Dermed blev der skrevet endnu et kapitel til historien om telegiganten fra Finland, der op gennem 90'erne og begyndelsen af 00'erne var kongen på mobilfronten.

Men Nokias storhedstid varede ikke evigt.

Da Apple lancerede iPhone i 2007, og Google forsøgte sig med Android i 2008, blev det begyndelsen til enden for Nokia som selvstændigt mobilselskab.

Og her står vi så i dag: Med et Nokia som nu har udsigt til at blive en fuldkommen integreret del af Microsoft.

Men hvad kommer til at ske med Nokia, som vi kender det?

"Alt, hvad vi går laver i dagligdagen, er fuldkommen uændret i forhold til for et par uger siden. Vi arbejder på at bringe flere produkter på markedet, og vores roadmaps er intakte," siger Hans Henrik Lund, der er VP Product Marketing for Smart Devices hos Nokia.

Han forklarer, at det endnu ikke er afklaret, hvad der kommer til at ske med Nokia-brandet, når en overtagelse er ført fuldkommen ud i livet i løbet af næste år.

Flere nye Nokia-produkter på vej

Derfor kan vi forvente, at der stadig står Nokia Lumia på telefonerne den kommende tid, og måske bliver det ikke kun på telefonerne.

Der har været massevis af rygter om, at Nokia er på vej med en tablet-pc, og der har på nettet cirkuleret flere umiddelbart lækkede pr-fotos af, hvad der ligner en 10 tommer enhed.

"Der kommer til at ske tusindvis af ting de næste år"

Om netop tablet-kategorien vil være interessant for Nokia, vil Hans Henrik Lund ikke kommentere på, men generelt siger han:

"Vi følger markedet ligesom alle andre, og der er jo ikke nogen, der tror på, at dette marked er statisk. Der kommer til at ske tusindvis af ting de næste år, og det er jo det, som gør den her branche så spændende. Og hvis der er nogen, der tror, at det kommer til at gå langsommere fremadrettet, så tager de fejl. Det gør det ikke. Det kommer til at gå endnu hurtigere," understreger Hans Henrik Lund.

Farvel styresystem - goddag innovation

Hurtighed var ikke ligefrem noget, der kendetegnede Nokia i slutningen af 00'erne, hvor konkurrenterne buldrede fem, og finnerne stod bomstille. 

Nokia holdt stædigt fast i Symbian-styresystemet, som virkede forældet i forhold til iOS på iPhone og Googles Android-system. 

Kunderne forsvandt, og Nokia forsøgte sig kortvarigt med styresystemet MeeGo, der skulle være et modtræk, men det var for sent.

Nokias topchef Stephen Elop konkluderede, at virksomheden balancerede på afgrundens rand, og i sit efterhånden legendariske memo til medarbejderne skrev han:

"Vi er faldet bagud, vi har misset store trends, og vi har spildt tiden. Vi har troet, at vi traf de rigtige beslutninger, men kan nu se, at vi pludselig er flere år bagud".

"Vi er faldet bagud, vi har misset store trends, og vi har spildt tiden"

Styresystem lagt i graven
Nokia valgte derfor at lægge sit nyfødte MeeGo-projekt i graven for i stedet at kaste sig i armene på Microsoft og satse hele sin forretning på Windows Phone. 

"Jeg mener, at det var fuldstændig fundamentalt at lave det valg. Faktum var, at vi havde svært ved at innovere, fordi vi var så fokuseret på at få et OS til at virke. Der var så mange basale ting, som vi skulle have styr på. Det sekund, hvor vi sagde: 'Nu går vi med Windows Phone', så var der rigtig mange ting, som vi ikke længere behøvede at bekymre os om. Og så kunne vi fokusere på at skabe noget, der er over and above," forklarer Hans Henrik Lund. 

Det førte blandt andet til Lumia 920, der blev lanceret i efteråret 2012, og som var den første smartphone med trådløs opladning og mulighed for at betjene skærmen med handsker.

Sidenhen har Nokia haft travlt ved produktionsbåndet, og i år er det blevet til adskillige nye modeller, hvor den seneste er Lumia 1020, der er udstyret med et 41 megapixelkamera. 

Og der er udsigt til flere nye produkter, inden året er omme, da Nokia på Twitter har teaset for et event den 22. oktober under sloganet 'innovation reinvented'.

Nummer et, to eller tre?

Men selv om Nokia har taget opfinderhatten på og sat tempo på produktionsbåndet, er udfordringen stadig, at Windows Phone som mobilplatform nu på tredje år fortsat kun har tilkæmpet sig ganske få procent af det samlede smartphone-marked, hvor Apple med iOS og Google med Android dominerer. 

Spørgsmålet er, om Microsofts opkøb af Nokia kan gøre en forskel, og om det får en betydning for, hvor stor en markedsandel Windows Phone har om fem år:

"Jeg vil ikke give dig et tal. Men jeg kan love for, at vi er en markant del af OS-markedet derude. Jeg er ikke meget for at sige, at vi er nummer et, som man bør sige. Jeg vil meget hellere sige, at vi er en markant del af det. Om vi er nummer et, to eller tre, det vil vise sig."

Så med det mener du også, at der er plads til tre forskellige mobile styresystemer til smartphones?

"Det er det, som jeg hører hver eneste dag. Det hører jeg fra mine direkte kunder, og det hører jeg fra forbrugerne. Så ja, der er brug for det," siger Hans Henrik Lund.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

    Data Engineer at Metroselskabet

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Softwareudvikler

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S