Sikkerheds-forslag: Du skal have et internet-pas

Et internet-pas er vejen frem til et mere sikkert internet for både borgere, det offentlige og virksomheder, mener sikkerhedsguru. Læs her hans visioner om et fremtidigt internet-ID.

Artikel top billede

Direktøren og stifteren af sikkerhedsselskabet Kaspersky Lab, Eugene Kaspersky, er overbevist om, at vi en dag skal anskaffe os et 'internet-pas' for at tilgå vitale dele af internettet.

Det forklarer han til ZDNet, efter han i en række år har syslet med tankerne om indførelsen af en slags Internet-ID som adgangskortet, der vil kunne øge sikkerheden og handelslysten på vores allesammens internet.

To zoner på nettet

"Når jeg taler om Internet ID, er det ikke et pas, så du kan få adgang til internettet. Det er dit pas til at få adgang til kritiske ressourcer," forklarer Eugene Kaspersky til ZDNet.

Han uddyber sin vision med en opdeling af to internet-zoner: En frizone, hvor du kan læse nyheder og tjekke mails uden nogen identifikation, samt en begrænset zone, hvor man skal fremvise sit unikke ID for at få adgang til netbanken og deslige.

"Det er ligesom at gå på gaden, hvor du jo ikke behøver et kort. Men det gør du, når du skal ind på dit hotelværelse," illustrerer Eugene Kaspersky sin pointe med.

Det anonyme internet-ID

I sikkerhedsmandens optik kunne denne unikke ID anskaffes via et centralt register styret af enten regeringsmagter eller private foretagender, uden at dette centrale register skal afsløre brugerens identitet.

Med internet-ID'et i hånden skal brugeren derimod kunne logge på diverse webtjenester via biometriske eller kryptografiske nøgler.

Her er det danske forslag

Hvis der så skulle opstå et misbrug som eksempelvis uautoriserede hævninger på en netbank-konto, kan staten så gå til det centrale ID-udstedelsesregister for at få oplysninger om den pågældende bruger.

En balancegang

'Internet-passet' vil således lade brugeren forblive anonym, mens relevante data fra identiteten, som alder på indehaveren, kan komme i spil, hvis eksempelvis en mindreårig vil købe alkohol, surfe porno eller skaffe sig adgang til online-kasinoer.

"Jeg vil gerne finde en balance mellem sikring af privatlivets fred og på samme tid stoppe it-kriminelle. Jeg synes, at folk skal have muligheden for at forblive anonyme på sociale medier, men staten skal også have nogle værktøjer til at finde personer, som opfører sig forkert på sociale medier," forklarer Eugene Kaspersky til ZDNet.

Han mener samtidig, at et internet-ID'et vil kunne give et boost for elektroniske afstemninger - også kendt som e-valg - og samtidig lade flere, især unge, komme til cyber-stemmeurnerne, når de nu anonymt kan gå til e-valg med deres unikke internet-ID.

Den danske vision

I Danmark har vi NemID, som bruges til at identificere sig som bruger på en webtjeneste, uden at vi dog er anonyme af den grund.

Sikkerhedsekspert Ivan Bjerre Damgård har dog over for Computerworld løftet sløret for, hvordan den næste generation af NemID kan komme det pseudo-sikre CPR-nummer til livs og samtidig sikre brugeren anonymitet på nettet.

Ideen er her, at når eksempelvis en borger ønsker et telefonabonnement hos et teleselskab, vil borgeren kunne åbne for navn og adresse, men samtidig lukke af for andre data som køn og alder.

Du kan læse mere om tankerne bag næste generation af NemID her.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland