Bruger du Dropbox, SkyDrive, Google Drive - eller noget helt andet?

Der findes en hel stribe online storage-tjenester, der lader dig gemme dit digitale indhold og synkronisere det på en nem måde. Hvilken løsning bruger du - og hvorfor?

Artikel top billede

Der er ikke noget nyt i, at man kan gemme digitalt indhold på nettet. Den slags tjenester har eksisteret i årevis efterhånden - med Dropbox som det måske mest kendte eksempel.

Men i de seneste par år har ikke bare antallet af tjenester grebet om sig - det er faktisk ganske imponerende så meget plads, man kan få helt gratis, og hvor meget tjenesternes brugervenlighed og funktionalitet er forbedret.

At konkurrencen mellem tjenesterne er intensiveret, kom til udtryk i en af vores artikler fra sidste uge: Dropbox håner Microsoft og Google: Derfor er vi bedst.

Stifteren af Dropbox, Drew Houston, forklarede, hvorfor han mener, at Dropbox stadig har et teknologisk forspring foran konkurrenter som Microsofts SkyDrive og Google Drive.

"Du kan ikke accelerere processen, og vi har haft et ret godt forspring i forhold til de andre. Nu kan vi takket være vores erfaringer lede efter problemer og løse dem, før folk overhovedet indser, at de er der," lød det fra Drew Houston, der grundlagde Dropbox i 2008.

Mange forskellige holdninger

Flere Computerworld-læsere beskriver i debatten under artiklen, hvorfor de har valgt at benytte eksempelvis Dropbox, Google Drive eller SkyDrive.

"Der er for mig simpelthen ingen ide i at bruge Dropbox, hvorfor jeg også slettede programmet fra alle mine platforme for nogle måneder siden. Produktet fejler ikke noget, men det tilbyder intet, som Google ikke også tilbyder," lyder et eksempel.

"Jeg bruger Dropbox på mit arbejde og Skydrive privat, og de har begge fordele og ulemper. Jeg synes dog, Dropbox har flest ulemper," skriver en anden læser.

Hos en tredje bruger af cloud-storage lyder erfaringen:

"Jeg brugte først Dropbox, Google Drive og Skydrive. Af de tjenester er Dropbox bare den bedste, men desværre synes jeg også, den er meget dyr, hvilket er den største ulempe."

"Google Drive havde en masse bugs, så man ikke kunne slette sine filer. Det var frygtelig frustrerende, og efter et års brug gik jeg over til Skydrive. Det virker ganske udmærket, men det har stort set ingen funktioner."

Sådan er tjenesterne forskellige

Mens det selvfølgelig langt hen ad vejen er et spørgsmål om smag og temperament, hvilken tjeneste man bryder sig bedst om, er der dog klare forskelle imellem dem også.

Eksempelvis kobler både Google Drive og Microsoft SkyDrive sig op til et større univers af tjenester fra de to selskaber, mens Dropbox i højere grad er en stand-alone-løsning.

Både Google og Microsoft tilbyder eksempel mail, kalender og en online kontorpakke sammen med deres online storage.

Samtidig er der lidt forskel i, hvor mange gigabyte man som udgangspunkt får gratis på de forskellige tjenester.

Hos Dropbox får man to gigabyte gratis, når man opretter sig. Hos Google får man hele 15 gigabyte lagerplads gratis, mens SkyDrive i øjeblikket tilbyder syv gigabyte gratis.

Hos alle tjenesterne kan man naturligvis købe sig til ekstra plads, og alle tre tjenester gør det muligt enten at køre med en lokal mappe på computeren eller udelukkende at benytte browser-grænsefladen.

Her er alternativerne

Men nu er det langt fra kun disse tre tjenester, der er interessante, hvis man er klar til at rykke harddisken ud på nettet.

En oplagt fjerde tjeneste er Apples iCloud.

iCloud fungerer på en lidt anden måde end de tre andre, idet den ikke indeholder et decideret online-drev, men i stedet er integreret i de forskellige applikationer, der så kan gemme filer automatisk på nettet og synkronisere indhold mellem eksempelvis iPad og Mac den vej rundt.

Det er smart i nogle situationer (eksempelvis når du benytter kalenderen), men ret usmart, hvis du eksempelvis skifter frem og tilbage imellem en Mac i hjemmet og en Windows-maskine på jobbet.

Her kan du læse mere om, hvordan iCloud fungerer.

Foruden SkyDrive, Dropbox, Google Drive og iCloud er der et væld af andre tjenester, hvor Box, Mozy og Sugarsync nok er de mest kendte.

Hvilken tjeneste bruger du - og hvorfor?

Vi vil rigtig gerne vide, hvilke tjeneste du benytter til cloud-storage - og hvorfor du har valgt netop denne tjeneste.

Afgiv gerne din stemme i boksen til højre og uddyb med kommentarer i debatten.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Business Analyst - Boligbeskatning

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S