Den nye superhurtige maskine til 35 millioner kroner, som skal placeres på Syddansk Universitet, vil kunne konkurrere med de helt store internationale drenge, når det handler om rå computerkraft.
"Vi lander højst sandsynligt et stykke oppe i top 40, når vi kigger på den internationale top 500 liste over supercomputere," fortæller Kurt Gammelgaard, der er it-chef på Syddansk Universitet, til Computerworld.
Specifikationskravene til supercomputeren er endnu ikke fastlagt, men it-chefen vurderer, at maskinen kommer til at indeholde omkring 1.000 specielle processorer, som tilsammen vil kunne yde omkring 1 petaflops.
Det er endnu ikke besluttet, hvilken producent der skal levere det dyre maskineri. I første omgang handler det om at få fastlagt, hvilket behov de danske forskere har.
Sådan skal maskinen sammensættes
Ifølge it-chefen vil den nye supercomputer som udgangspunkt indeholde tre specielle komponenter, som er særligt vigtige i forhold til den massive tal-knusning, som den nye computer skal foretage, når de danske forskere tager den i brug i 2015.
"I udgangspunktet kommer den til at indeholde 1.000 processorer, som består af almindelige cpu'er, accelererede cpu'er og grafiske processorer."
De almindelige cpu'er er ifølge it-chefen særligt gode til brug inden for blandt andet astrofysik, som har brug for at lave mange matematiske beregninger.
"De kan eksempelvis udregne universets udvidelse eller sorte huller i universet. Der har astrofysikerne brug for rigtig mange beregninger, hvor de måske laver det samme, bare med en lille parameter-ændring," fortæller it-chefen.
De specielle accelererede cpu'er og de grafiske processorer vil særligt komme i spil, når det handler om forskning i sundhed.
"Disse forskere har meget krævende grafisk udregningsarbejde, det kan beregninger af DNA eller røntgen. Derfor har de brug for at foretage beregningerne med større grafik-processorer." siger it-chefen.
Nu skal forskerne fastlægge det reelle behov
Umiddelbart skal de tre forskellige processortyper fordeles nogenlunde ligeligt, men den endelige beslutning omkring specifikationerne falder først, når det endelige behov er afdækket.
"Indtil videre er det blot et forslag, som vi har lagt på bordet. Inden vi bygger den, udpeger vi mindst én forsker fra hvert universitet i Danmark, som indgår i en e-science-gruppe, der kommer til at lave den endelige konfiguration af systemet. Så i sidste ende kommer den nok til at se anderledes ud," fortæller it-chefen.
Hvordan ved I, at det bliver Danmarks hurtigste supercomputer, når specifikationerne ikke er på plads endnu?
"Det ved vi ud fra, at den nye teknologi og rå processorkraft vil være langt hurtigere end de nuværende supercomputere i Danmark. Det er sådan, at processerne følger Moores lov, så vi ved, at de nye processorer, der sættes i drift i 2015, vil være langt mere effektive," siger Kurt Gammelgaard.
It-chef holder kortene tæt til kroppen
Selv om it-chefen allerede har et godt overblik over de generelle krav til supercomputeren, vil han ikke fortælle, hvilke producenter som er særligt interessante for universitet.
"Jeg vil helst ikke nævne navnene på de leverandører, vi kigger mod lige nu, men vi har jo alle producenter i vores kælder allerede," siger han og tilføjer:
"Når vi lægger 35 millioner kroner på bordet, ved vi, at vi kan forhandle os vi frem til klækkelige rabatter."
Kælderen på Syddansk Universitet indeholder i dag systemer fra både HP, IBM og Dell, og Syddansk Universitet har i dag et supercomputer-team på tre mand ansat til at nusse og pleje den kostbare mekanik.
Læs også:
